Video: Kom bag kulisserne og hør hvordan SAS planlægger maden på Business Class

SAS har igennem de senere år satset stort på at servere mad og drikke af god kvalitet på deres nye Business Class. Kom med bag kulisserne og hør mere om hvordan maden planlægges og forberedes samt hvilke tanker der ligger bag.

Peter Lawrence, chefkok og head of meal planning hos SAS
Peter Lawrance, chefkok og head of meal planning hos SAS

Intet er overladt til tilfældighederne når maden på Business Class skal planlægges. Ned til mindst detalje skal alt aftales og planlægges mellem kokke, cateringfirmaer og ikke mindst budgetafdelingen. I dette interview fortæller Peter Lawrance, som er Chefkok og Head of Meal Planning hos SAS, hvilke tanker som ligger bag de retter som serveres på SAS Business Class.

I videoen kan du se eksempler på madpræsentationen fra Tokyo, hvor man – som på de øvrige destinationer – forsøger at tilpasse skandinavisk stil med lokale forhold.

Et godt eksempel på det er at SAS på ruten fra Tokyo serverer en norsk produceret Saké, som er lavet specielt til SAS – ligesom selve retterne også er inspireret af både det skandinaviske og japanske køkken.

Mindst en gang om året gennemgår Peter Lawrence præsentationen af maden på Business Class på hver enkelt destination. Her i Tokyo.
Mindst en gang om året gennemgår Peter Lawrance præsentationen af maden på Business Class på hver enkelt destination. Her i Tokyo.

“Vi forsøger at beholde den skandinaviske enkelthed i måltiderne, men på samme tid benytter vi de lokale japanske indgredienser” fortæller Peter Lawrance i interviewet.

Peter Lawrance fortæller endvidere, at han altid forsøger at bruge så mange friske råvarer som muligt. Han vil altid foretrække friske gulerødder fremfor f.eks. frosne asparges.

Forberedelserne til den årlige menupræsentation på de enkelte destinationer ligger der et stort arbejde. Det tager mellem seks og ni måneder at forberede en sådan præsentation.

Inspirationen til menuer får Peter Lawrance igennem sine mange rejser. Cirka en gang om måneden rejser han jorden rundt og han forsøger såvidt muligt at rejse meget med konkurrende flyselskaber for at holde sig orienteret om hvad de tilbyder kunderne.

Peter er også manden bag de populære Mikkeller øl, som er produceret eksklusivt for SAS. Her kan vi f.eks. forvente en ny version af denne øl senere på året.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here