Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul

Det har uden tvivl været et meget specielt år – og for de fleste også en meget speciel december måned. Men uanset, så vil vi ønske dig en rigtig glædelig jul.

På FinalCall.travel har det – i lighed med de fleste andre steder i samfundet – været et ekstremt underligt år. Når man normalt beskæftiger sig med rejser og produkter i branchen, så har 2020 været noget af en nødlanding.

Men heldigvis har vores trofaste læserskare hængt ved og vi har forsøgt at dække de emner, som – til trods – stadig er interessante for alle som normalt er frequent travelers. Og der har spørgsmålene omkring rejserestriktioner, refunderinger, loyalitetsprogrammer m.v. været mange og uigennemsigtige.

Vores ekstremt populære Facebook-grupper er også fortsat med at vokse og aktiviteten samt hjælpsomheden har været imponerende at følge. Det er med ydmyghed – og en del stolthed – vi endnu et år har slået fast at FinalCall.travel er Skandinaviens førende mødested for frequent travelers – selvom i et år, hvor rejser har været på et rekordlavt niveau. Tusind tak for det.

Vi ved at mange fra rejse- og luftfartsbranchen også læser med og følger aktiviteterne i vores grupper og på hjemmesiden dagligt. Til dem skal der lyde et ekstra stort – og hjerteligt – ønske om en god og fredfyldt jul sammen med nære og kære.

Det har – for dem – været et endnu mere frustrerende år end for de fleste af os andre. Hjælpsomme og venlige folk, der – under normale forhold – tager sig godt af os rejsende når vi er på farten. Disse mange mennesker har været igennem et rædselsår – med afskedigelser, arbejdsfordeling og usikkerhed omkring fremtiden. Folk som normalt er de rejsendes solide støtte og som nu har fået deres fundament rystet i et historisk omfang. De har af nogen fortjent nogle dages pause og ro i julen og et varmt klap på skulderen.

Her på redaktionen vil vi gerne ønske alle trofaste læsere – og ikke mindst de ansatte i rejsebranchen – en rigtig glædelig jul.

Vi kommer selv til at tage lidt juleferie de kommende dage og derfor bliver nyhedsmængden mellem jul og nytår også skåret lidt ned i forhold til normalt. Men vi lover at vi vender stærke og veludhvilede tilbage efter nytår.

Men husk at der stadig er masser af aktivitet i vores Facebook-gruppe – også mellem jul og nytår. Brug gerne et ledigt øjeblik på at kigge fordi og sende en julehilsen til de øvrige medlemmer eller diskutere fremtidige rejseplaner når verden forhåbentligt snart åbner igen.

Rigtig glædelig jul….

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here