Vi dyrker kroppen og egoet på ferien

Foto: Torleif Svensson - TUI Nordic

Idrættens Analyseinstitut har netop offentliggjort en rapport over danskernes idrætsvaner anno 2106, hvor individuelle aktiviteter som fitness, løb og styrketræning er i kraftig vækst på bekostning af de mere fællesskabsorienterede sportsgrene som for eksempel gymnastik. 30 % danskere dyrker nu styrketræning i forhold til 2007, hvor tallet hvor 19 %.

Den udvikling kan rejsearrangøren TUI (Star Tour indtil 1. november) nikke genkendende til:

– Lige nu er tendensen, at de individuelle sportsgrene som løb, fitness og styrketræning vinder popularitet på ferien. Folk melder sig stadig til fitnesshold i stor stil, men det er for at dyrke kroppen, ikke for at dyrke fællesskabet, fortæller Nikolai Johnsen, der er pressechef for TUI i Danmark.

– Vi vil have fleksible træningsmuligheder, som vi kan springe til og fra alt efter humør, fortsætter han.

Den pointe bakkes op i rapporten fra Idrættens Analyseinstitut, hvor det lyder, at især de 30-49-årige har et behov for fleksibilitet.

Som et resultat af den stigende efterspørgsel på individuelle og fleksible træningsmuligheder opfører TUI 4 nye hoteller med træningscentre og forventer i næste sommersæson at have 35.000 danskere tilmeldt diverse træningshold. Samtidig har rejsearrangøren optegnet løberuter af forskellige længder på hoteller ved navn Blue Star for at gøre det enkelt for gæsterne at tage løbeturen på egen hånd.

Skævhed i løbemønstrene
Rapporten fra Idrættens Analyseinstitut peger samtidig på en nær sammenhæng mellem danskernes uddannelse og deres lyst til at bevæge sig. Jo højere uddannelse, jo højere aktivitetsgrad, lyder det. Det samme mønster gør sig ifølge TUI gældende på ferien, selvom netop en ferie på rigtige hotel rummer en mulighed for mange til at springe ud som motionist:

– Desværre er der store sociale forskelle i vores motionsmønstre, og det er langt fra alle, der får rørt sig på en ferie. Men lige netop på ferien bryder omkring 15 % af danskere faktisk den onde cirkel og kommer i gang med lidt motion. Det kan lade sig gøre, fordi moderne hoteller jo ofte har en eller anden form for træningsmulighed i nærheden, siger Nikolai Johnsen.

Og lige netop afstanden og letheden peger rapporten på som den største barriere for at begynde med motionen for danskerne. Men hos TUI har man alligevel tilpasset træningsmulighederne til forskellige målgrupper ved at have de mest aktive hoteller i forskellige prisklasser.

– Vi har lige åbnet for hotelkonceptet Robinson til de mere velhavende rejsende, der kræver alt det dyreste og fineste træningsudstyr til aktiviteter som kitesurfing og cykling. Derudover har vi et Magic Life-koncept, hvor alle kan være med prismæssigt, og hvor det mere handler om at have det sjovt undervejs, fortæller Nikolai Johnsen.

Sådan kommer du i gang med at træne på ferien

Ifølge Idrættens Analyseinstitut dyrker 1 ud af 4 voksne ikke motion. Hvis du har lyst til at komme i gang med at sport eller motion på en ferie har Nikolai Johnsen 3 gode råd til at vælge den rigtige rejse:

1: Sørg for, at det bliver en ”ferie med sport på” i stedet for en ”sport med ferie på”. Det er vigtigt at starte med lave forventninger, og at træningsmulighederne bliver en positiv tilføjelse i stedet for noget, du knækker nakken på.

2: Svømning er én af de bedste motionsformer og kan jo næsten dyrkes på alle ferie med vand i nærheden. Tag en ekstra bane i poolen eller 20 ekstra svømmetag i havet hver dag, så du kan mærke lidt forbedring hver dag.

3: Gå i dybden med at sikre dig, at dit hotel har de ønskede træningsmuligheder. Det er ikke altid helt nemt at læse sig frem til på en hjemmeside, så her kan det være en god idé at spørge nærmere ind til det hos rejsebureauet.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here