Verdens bedste strande i 2017

Det er nu, hvor planlægning af sommerferien skal foregå, og rejsen til varme sol og afslapning under sydlige himmelstrøg skal bookes.

Hvis snehvide strande og et azurblå hav står på ønskesedlen, er der meget at vælge imellem. Men kun de bedste 25 destinationer når at komme med på TripAdvisors årlige hitliste over verdens allerbedste strande at besøge i 2017.

Valget er foretaget af TripAdvisors mange tusinde brugere. Det er altså ikke ”officielle” eksperter fra rejsebranchen, der udtaler sig og giver point, men folkets egen stemme.

Snehvide strande og blåt hav præger Aruba. (Alle fotos: Tripadvisor)
Snehvide strande og blåt hav præger Aruba. (Alle fotos: Tripadvisor)

Æren som årets bedste badestrand lander (ikke uventet) i Brasilien, der jo også har nogle af verdens smukkeste mennesker til at pynte i det hvide sand og de blå bølger.

Den suveræne strand nummer ét hos TripAdvisor er Baia do Sancho på Fernando de Noronha øerne ud for Brasiliens kyst.

Øgruppen byder på krystalklart vand, flot natur, imponerende klipper og fine forhold for dykkere. Noget som FN også har opdaget. Fernand de Noronha er nemlig optaget som verdens natur arv af UNESCO.

Playa Norte i Mexico er kåret til verdens 7. bedste strand.
Playa Norte i Mexico er kåret til verdens 7. bedste strand.

Tripadvisor’s hitliste er ikke uventet præget af badestrande i troperne og i Caribien, men der er også europæiske med. Den bedste strand i Europa er således La Concha Sebastian i Spanien.

Her er Tripadvisors valg af de 10 bedste strande i verden:

Baia do Sancho, Fernando de Noronha i Brasilien (indlednings foto)
Grace Bay, Providenciales, Turks and Caicos i Caribien
Eagle Beach, Aruba i Caribien
Playa Paraiso, Cayo Largo på Cuba
Siesta Beach, Siesta Key, Florida, USA
La Concha Beach, San Sebastian i Spanien
Playa Norte, Isla Mujeres i Mexico
Radhanagar Beach, Havelock Island i Indien
Elafonissi Beach, Kreta i Grækenland
Galapagos Beach, Puerto Ayora på Galapagos øerne

I kan finde beskrivelser af de udvalgte strande på Tripadvisor.dk

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – som hver dag skriver om trends, gadgets og rejser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here