Venlige robotter hjælper dig i Tokyo Narita lufthavnen

Næste gang I flyver til Japan, skal I ikke tro, at I er landet midt i en science-fiction film. Fremtiden er såmænd nutid og virkelighed.

I vil nemlig blive modtaget af en mindre hærskare af venligt talende robotter – alle ca. halvanden meter høje, u med blinkende øjne og et ansigt, der er en touch skærm.

Robotterne futter rundt i både afgangs- og ankomst-hallerne, rydder af i cafeerne, viser vej til nærmeste toilet, hilser på ved butikkernes indgange – eller serverer kolde drinks i barerne.

Den store Narita lufthavn i Tokyo bliver første science fiction spot, men også andre japanske lufthavne ventes at følge efter om kort tid.

Japanerne elsker tilsyneladende robotter, og de bruger dem flere og flere steder. På fabrikkerne, på kontorer, i detail handelen og i hjemmet, hvor de tager sig af alt fra støvsugning til baby pasning.

Elektronik giganten Panasonic står bag det nye HOSPI projekt i Narita Airport, der er den lufthavn, hvor de fleste fly fra udlandet ankommer til Japan.

Som navnet antyder, har HOSPI robotterne deres oprindelse i sundheds sektoren. Her hjælper de læger og sygeplejersker med at bære medicin rundt. De indsamler prøver og klarer rapporter og papir arbejde for doktorerne.

Panasonics robotter arbejder full-time på fire store japanske hospitaler. Deres software og sensor teknologi kan let overføres til lufthavne, hvor udfordringerne er ret identiske.

Robotterne undgår f.eks. at køre ind i forhindringer, der kan være alt fra vægge, stole og borde til benene på travle rejsende eller deres kufferter.

HOSPI kan adskille, om det er et menneske eller en fast forhindring, de står overfor – og om det er voksne eller børn. Hvis det er mennesker, begynder den straks at tale til dem. Meget høfligt naturligvis – vi er jo i Japan.

Robotterne kan forstå beskeder på japansk eller engelsk, og de kan svare på samme sprog. Både via deres indbyggede højttalere og en touch skærm, de har siddende på brystet.

I Naritas lufthavn håber man, at robotterne kan spare både personalet og passagererne for tid, forvirring og usikkerhed.

Robotterne kan f.eks. fungere som rullende guider, der hjælper rejsende med at finde en bestemt butik i den store lufthavn, det nærmeste toilet eller den rigtige gate.

I bedste tilfælde vil robotten nærmest kunne tage passagererne ved hånden og agere både guide og butler, samtidig med at de underholder rejsende børn med små spil på skærmen.

Og så er nogle af robotterne sågar udstyret med et køleskab i “maven.” De triller rundt i lufthavnen og tilbyder passagerer gratis flasker med vand. Fagre nye verden….

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – som skriver om gadgets, teknologi og rejser.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here