Det er ikke noget nyt at flypassagerer kan forudbestille specialmåltider. Men det er nyt at flere og flere gør det. Specielt en gruppe øger kraftigt.
Der var en gang hvor flypassagererne, som udgangspunkt, spiste hvad der blev serveret på flyet. Medmindre man havde en allergi eller andet behov for at spise specialmad, som f.eks. kunne være af helbredsmæssige eller religiøse årsager. Men sådan er det ikke længere. Aldrig før har der været så mange, som har specielle ønsker til hvad de vil spise ombord på flyet.
Det har British Airways mærket. Denne sommer har de oplevet en meget kraftig stigning i antallet af veganske måltider, som forudbestilles.
Hos British Airways kan kunderne forudbestille mellem 13 forskellige specialmåltider. Over 360.000 specialmåltider blev der bestilt i juli måned i år – af disse var hele 37.000 veganske måltider, hvilket var en stigning på hele 32% i forhold til samme periode året inden.
Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder
Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.