USA godkender elektronisk udstyr ombord på fly med Etihad fra Abu Dhabi

Tidligere på året indførte de amerikanske og engelske myndigheder et forbud mod at medbringe større elektronisk udstyr om i kabinen på fly fra flere lande i Mellemøsten. Men nu har myndighederne godkendt at rejsende med Etihad fra Abu Dhabi igen kan medbringe laptops og iPads i kabinen.

Nu har de amerikanske myndigheder tilladt at rejsende med Etihad igen kan medbringe elektronisk udstyr i kabinen på afgange til USA.

Ophævelsen af forbuddet skyldes, at myndighederne nu har gennemgået og fundet sikkerhedsprocedurerne i Abu Dhabi tilfredsstillende. Ligesom lufthavnen i Abu Dhabi har indført yderligere sikkerhedstiltag, som de amerikanske myndigheder har accepteret.

Til CBS News siger Department og Homeland Security, at de løbende vil følge op på om sikkerhedsprocedurerne i lufthavnen lever op til kravene.

I Abu Dhabi har de siden 2014 kunnet tilbyde amerikanske immigration. Den såkaldte pre-Clearance, hvilket betyder at rejsende kan “gå igennem immigrationen” allerede inden flyet letter fra Adu Dhabi. Dermed kan de spare tid når de ankommer til USA.

Ophævelsen af elektronik forbuddet har ingenting at gøre med den fremskudte immigration, som altså har været tilbudt siden januar 2014.

Følgende flyselskaber er stadig omfattet af elektronikforbud i kabinen på flyvninger til USA:

  • Qatar Airways
  • Emirates
  • Royal Jordanian
  • Egypt Air
  • Turkish Airlines
  • Saudi Arabian Airlines
  • Kuwait Airways
  • Royal Air Maroc

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here