United Airlines starter to nye ruter til Skandinavien

United Airlines, Boeing 757. Foto: Craig Sunter from Manchester, UK. Wikimedia, Creative Commons.

United Airlines har netop præsenteret deres planer for nye ruter næste år. Og en overraskende nyhed er bl.a. en rute fra New York til Skandinavien.

United Airlines har netop præsenteret 8 nye trans-atlantiske ruter, som de planlægger at starte næste år. Og der er nogle interessante overraskelser imellem.

Bl.a. vil United Airlines starte en ny rute mellem New York Newark og Bergen fra d. 5. maj 2022 – det skriver CNBC. Ruten skal flyves med en Boeing 757-200 med tre ugentlige afgange.

Flyvetiderne bliver som følger:

UA270 afg. New York Newark kl. 20.40 – ankomst Bergen kl. 10.05
UA271 afg. Bergen kl. 11.55 – ankomst New York Newark kl. 14.25

Derudover introducerer United Airlines også ruter fra New York Newark til Tenerife, Mallorca og Azorerne.

Fra Washington Dulles flyves til Amman i Jordan og Berlin i Tyskland. Derudover planlægger flyselskabet også at flyve fra Chicago til Milano og fra Denver til München. Udover de nye ruter så udvides antallet af afgange fra New York til Rom og Dublin til to daglige.

New York-Stockholm

Overraskende er det dog at United Airlines også starter en rute mellem New York Newark og Stockholm Arlanda.

Denne rute er ikke nævnt i pressematerialet, som United har udsendt, men den er dog vist i en video på Twitter:

Desuden kan ruten mellem New York og Stockholm bookes på Uniteds hjemmeside – med første afgange fra 6. maj 2022. Den flyves med Boeing 757-200 tre gange per uge.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here