Uber mister sin licens til at køre i London

Mens Uber er ekstremt populær blandt frequent travelers over hele verden p.g.a. enkeltheden i at booke transfer, så er populariteten blandt lovgivere og taxaselskaber til at overskue. Transportfirmaet har ligget i krig med myndighederne i mange lande hidtil og nu er denne krig nået nye højder i London, hvor Uber netop for mistet sin licens.

Uber har mistet sin licens til at bruge private biler i London – et stort problem både for transportselskabet, men også for de mange kunder, som hver dag benytter den populære service.

Myndighederne i London har frataget Uber sin licens til at benytte private biler til at transportere de mange kunder rundt i den engelske hovedstad. Det skriver The Guardian. Årsagen skulle være 14.000 tilfælde med 40 chauffører, hvor myndighederne mener at disse chauffører har forfalsket sine identitetspapirer i Uber app’en.

Transport for London (TfL) har netop offentliggjort deres beslutning om ikke at forlænge Ubers licens ved udgangen af en to måneders forlængende, som blev givet i september. Dengang fik Uber besked på at adressere udfordringer med at checke chaufførerne, deres forsikringer og sikkerhed. Men iflg. TfL, så har de ikke levet op til disse krav.

TfL har i dag udtalt, at de har identificeret en “mønster af fejl” – inklusiv overtrædelser som kan bringe passagerer og deres sikkerhed i fare. De mener ikke at de har sikkerhed for at disse fejl ikke kan opstå igen i fremtiden og derfor vil de ikke forlænge Ubers tilladelse.

Den manglende tilladelse vil dog ikke betyde at Uber forsvinder fra gadebilledet i London lige med det samme. Uber har nemlig appeleret afgørelsen og kan fortsætte med at operere, mens man afventer denne appel, som forventes at tages op indenfor 21 dage.

Da TfL oprindeligt fratog Uber deres tilladelse i september 2017, så lykkedes det firmaet at få overbevist en dommer om at få tildelt en 15 måneders tilladelse, så de kunne fortsætte deres forretning.

Uber siger selv at de har givet besked til TfL om visse problemer allerede i maj 2019 og har siden implementeret forskellige løsninger for at løse problemerne.

Ubers chef for området, Jamie Heywood, siger: “TfL’s afgørelse om ikke at forny Ubers licens i London er ekstraordinær og forkert – derfor vil vi appelere afgørelsen”.

“Vi har fundamentalt ændret vores forretning i de seneste to år og sætter standarden for sikkerhed”

“På vegne af de 3,5 mio. kunder og 45.000 licenserede chauffører, som er afhængig af Uber i London, så vil vi fortsætte med at operere som normalt og vil gøre alt vi kan for at arbejde med TfL for at løse denne situation.”

London er et af de største markeder for Uber.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here