Tyfon på vej mod Japan: Flyselskaber tilbyder ombooking

Tyfonen Hagibis's bane. Screenshot: Google Maps

Japan forbereder sig i øjeblikket på at blive ramt af tyfonen, Hagibis, i weekenden. Over 1.000 flyafgange er allerede aflyst. Flyselskaber tilbyder gratis ombooking i de kommende dage.

Har du planer om at rejse til Tokyo de kommende dage, så kan du forvente at der er stor risiko for at din flyafgang er aflyst p.g.a. tyfonen, Hagibis.

De fleste flyselskaber har aflyst et stort antal afgange i weekenden for at undgå stormen og det betyder også at de tilbyder gratis ombooking i de kommende dage. Også selvom din flyafgang ikke er aflyst.

Hos SAS tilbydes alle, som har booket flybillet til Tokyo Narita i perioden mellem 11. og 14. oktober 2019, at kunne ombooke billetten én gang uden gebyr. Den nye rejseperiode skal være i perioden fra 15. oktober til 15. december 2019.

Der kan ombookes i samme bookingklasse eller lavest tilgængelige.

Er du ramt af en aflysning, så har du valget mellem at få pengene refunderet eller ombooke.

Vær opmærksom på, at hvis du frivilligt ombooker, så dækker flyselskabet ikke længere ekstra omkostninger, som f.eks. hotel, forplejning m.v.

Du skal kontakte det sted du har bestilt din billet for at ombooke.

Har du en rejse planlagt med andre flyselskaber end SAS til Japan i de kommende dage, så tilbyder stort set alle flyselskaber lignende vilkår for ombooking og refundering.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here