Det tyrkiske flyselskab har for nylig afgivet en meget stor ordre på nye fly hos den amerikanske producent Boeing. Den samlede ordrer er på 50 Boeing 787 Dreamliner (med option på yderligere 25 fly) samt 150 Boeing 737MAX.
Ordren er på op til 75 Boeing 787 Dreamliner: 35 fly af typen Boeing 787-9 og 15 fly af den lidt større Boeing 787-10. Derudover har Turkish Airlines optioner på 25 yderligere fly (altså retten til at købe flere fly på aftalte vilkår).
Desuden indeholder ordren også aftale om køb af 150 Boeing 737MAX. Dette er Boeings største ordre på dette mellemdistancefly. Det vides ikke, hvor mange af de 150 fly blot er optioner.
“Denne aftale repræsenterer meget mere end blot flådevækst. Den afspejler både vores branchelederskab, såvel som vores dedikation til innovation og operationel ekspertise. Udvidelsen af vores flåde med disse avancerede Boeing-fly vil ikke kun forbedre vores operationelle kapaciteter, men vil også være et vigtigt element, der understøtter Turkish Airlines’ vision for 2033 om at øge vores flåde til 800 fly.”, udtaler professor Ahmet Bolat, Chairman i Turkish Airlines.
Turkish Airlines benytter allerede over 200 Boeing-fly. Derudover har selskabet også fly fra Airbus i flåden, nemlig typerne A330, A350 og A321.
Vi har ikke fået oplyst hvilket beløb, den samlede aftale løber op i








