Trivago dømt for at misinformere kunder

Grafik: Trivago

Hotel prissammenligningssiden, Trivago, er blevet dømt for at misinformere australske kunder om hvilke hoteldeals, som er de bedste. Det har en australsk dommer besluttet.

Trivago er brugt af mange rejsende verden over for at se hvor man bestiller sine hotelovernatninger billigst muligt. Men kan man stole på deres anbefalinger om hvilke deals som er de bedste?

Den australske føderale ret har besluttet, at det kan man ikke. I en nylig dom har de besluttet at den hollandske hotelgigant har udvist en misvisende adfærd overfor forbrugerne.

Det er den australske forbrugervagthund, ACCC, som har anlagt sagen og de argumenterede for at Trivago’s information var misvisende og partisk. Det skriver The Sydney Morning Herald.

Disse påstande har en dommer nu givet forbrugervagthunden ret i.

ACCC anlagde sagen mod Trivago i august måned med påstanden om at de giver misvisende information på både hjemmesiden og i tv-reklamer. Reklamerne er blevet vist over 400.000 gange i perioden fra 2013 til midten af 2018.

Dommeren, Justice Mark Moshinsky, afgjorde at Trivago overtrådte flere dele af den australske forbrugerlovgivning når de påstod at de tilbød de “billigste” og “bedste” priser samtidig med at de sorterede hoteller i søgelisten baseret på annonceindtægter. Samtidig fik de kritik for at vise før-priser med røde streger igennem, hvor det fremstod som om de henviste til de billigst tilgængelige priser – selvom det ikke var tilfældet.

Konklusionen var at Trivago ikke hjalp forbrugerne til at finde den billigst tilgængelige pris for hotelopholdet, som de påstod.

En vigtig del af sagen var at der i Trivago’s kontrakter med hoteller var et krav om at de skulle betale et beløb per klik, hvis kunden klikkede sig videre fra Trivago.

Dette beløb skulle betales uanset om forbrugeren købte noget eller ej.

ACCC mente at Trivago’s søgealgoritme favoriserede de hoteller som betalte mest og viste dyrere hoteller i toppen af listen.

The Sydney Morning Herald har – uden held – forsøgt at få en kommentar fra Trivago.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here