Tre millioner passagerer har nu rejst med Norwegian mellem Europa og USA

I dag markerer Norwegian, at tre millioner passagerer har rejst på selskabets langdistanceruter mellem Europa og USA siden lanceringen i 2013. Norwegian flyver i dag til ni destinationer i USA og er dermed det flyselskab, som tilbyder flest direkte amerikanske destinationer fra Skandinavien.

På godt tre år har hele tre millioner passagerer valgt at flyve med Norwegian på selskabets langdistanceruter mellem Europa og USA.

”Vi ser, at flere og flere rejsende vælger Norwegian, når de skal ud at flyve transatlantisk. At vi i dag når tre millioner passagerer er en milepæl for os, og det viser, at vores produkt med billige billetter kombineret med splinternye, mere miljøvenlige 787 Dreamliner-fly til spændende destinationer, bliver værdsat af både europæere og amerikanere”, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

Lokal vækst og jobskabelse

Godt 700.000 passagerer har allerede rejst på Norwegians ruter mellem København og USA, hvilket bidrager til øget vækst og jobskabelse lokalt.

”Mange amerikanere vil besøge de største europæiske metropoler som London, Paris og Rom, men det er helt tydeligt, at USA-ruterne til København er godt fyldte med turister, der vil opleve Københavns gastronomi, design og seværdigheder. På mange ruter fra USA til Skandinavien ligger vi i øjeblikket på godt 30 procent amerikanske rejsende, mens vi på enkelte vestkyst-ruter er helt oppe på omkring 50 procent amerikanere. Norwegian ser et stort potentiale i at bringe flere amerikanere og andre turister til Danmark, hvilket betyder både vækst og jobskabelse”, siger Kjos.

Fra lokalt til globalt flyselskab

Norwegian lancerede sin første langdistancerute i 2013 mellem Oslo og New York. I takt med at selskabet har fået leveret flere 787 Dreamliner, er antallet af langdistanceruter øget og den internationale strategi i færd med at blive realiseret. I 2014 åbnede Norwegian ruter mellem London og USA og i august i år åbnede selskabet ruter mellem Paris og USA. Norwegian har nu 42 ruter mellem Skandinavien, London, Paris og USA samt Skandinavien og Bangkok.

I dag har Norwegian langdistancebaser i New York, Fort Lauderdale, London og Bangkok. Med over 400 amerikanske medarbejdere er Norwegian det udenlandske flyselskab i USA med flest amerikanske medarbejdere.

Norwegian flyver i alt til hele ni destinationer i USA; New York, Los Angeles, San Francisco, Fort Lauderdale, Las Vegas, Orlando, Boston, Puerto Rico og Skt. Croix. I vintersæsonen flyver Norwegian desuden fra de fransk-caribiske øer Martinique og Guadeloupe til Boston, New York og Baltimore/Washington. Derudover tilbyder selskabet en rute fra Guadeloupe til Fort Lauderdale.

Norwegian har i dag ni langdistanceruter mellem København og USA

København (CPH) – New York (JFK): fire ugentlige afgange
København (CPH) – Los Angeles (LAX): tre ugentlige afgange
København (CPH) – Fort Lauderdale (FLL): to ugentlige afgange
København (CPH) – Las Vegas (LAS): en ugentlig afgang
København (CPH) – Orlando (MCO): en ugentlig afgang
København (CPH) – Skt. Croix (STX): en ugentlig afgang
København (CPH) – Puerto Rico (SJU): en ugentlig afgang
København (CPH) – Boston: en ugentlig afgang
København (CPH – San Francisco (OAK): to ugentlige afgange fra 28. marts 2017

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here