Tog til tiden: DSB har flot punktlighed i 1. kvartal

DSB Vectron Litra EB

DSB fik flotte resultater i årets første tre måneder: 80,4 procent af fjern- og regionaltogene og 96,7 procent af S-togene var fremme indenfor 3 minutter efter den planlagte ankomsttid.

Vi bruger tit DSB, når vi skal til lufthavnen i København. Enten et fjern- / regionaltog eller et S-tog Derfor er det også vigtigt, at vi kan stole på at køreplanerne holder – og at togene kommer frem til tiden. Så den nye pressemeddelelse fra DSB er opløftende læsning.

Flot punktlighed

I årets første tre måneder kom langt de fleste af DSB’s kunder frem inden for tre minutter: 80,4 procent i fjern- og regionaltog og 96,7 procent i S-tog.
Tallene ligger i begge tilfælde over DSB’s mål i kontrakten med Transportministeriet. Det er en udvikling, som DSB’s informationschef Tony Bispeskov betegner som meget tilfredsstillende.

For 10. kvartal i træk ligger andelen af kunder, der ankommer med S-togene inden for tre minutter, meget højt. I efteråret 2023 tog Banedanmark et nyt signalsystem i brug på S-togsnettet. Det hævede punktligheden fra i forvejen højt til meget højt.

S tog på Københavns Hovedbanegård

I samme periode sidste år lå DSB’s punktlighed på 78,5 procent for fjern- og regionaltog og 96,5 procent for S-tog. Så 2025 er lige et nøk bedre end 2024.

Kystbanen er igen nr. 1

Kystbanen mellem Helsingør og København H er igen på en flot først plads. Det er den strækning, hvor de fleste af DSB’s kunder i fjern- og regionaltogene, ankom inden for tre minutter. Aktuelt ligger Kystbanen i 1. kvartal 2025 på 86,1 procent kunder inden for tre minutter.

Langt de fleste af vores kunder har fokus på, at togene ankommer til tiden, og det har vi i DSB også. I årets første kvartal er der traditionelt mindre sporfornyelse og i år har vintervejret heller ikke givet større forstyrrelser i togtrafikken,” siger DSB’s informationschef Tony Bispeskov.

Banedanmarks sporfornyelse er gået i gang i Jylland

Med udgangen af marts er Banedanmark startet på en kæmpe ombygning af Aarhus H: Elektrificering, nyt signalsystem og fornyelse af flere kilometer spor ind og ud af byen. Det betyder, der kører lidt færre regionaltog uden for myldretiderne. Der kører fortsat et InterCity- eller InterCityLyn-tog hver halve time.

DSB indsætter togbusser i maj på Hillerødbanen

Om en måned starter Banedanmark på fornyelsen af sporene på S-banen mellem Hillerød og Hellerup.

Sammen med Banedanmark forsøger vi at minimere konsekvenserne så meget som muligt, men kunderne vil opleve, de får ekstra skift og længere rejsetid, når Banedanmark arbejder i sporene. Rejseplanen er opdateret, så kunderne kan dér kan se, hvordan de kommer hurtigst frem,” siger Tony Bispeskov.

På Hillerødbanen har Banedanmark tilrettelagt sporfornyelsen sådan, at DSB kommer til at køre Togbusser langs med og på tværs af Hillerødbanen i maj.

Det er den næstbedste løsning for vores kunder at skulle køre med Togbus, når nogle af S-togene i perioder ikke kører. Sporfornyelsen er nødvendig for at kunne opretholde S-togenes høje punktlighed,” siger Tony Bispeskov.
I 2024 kom 96 procent af kunderne frem til tiden inden for tre minutter med S-toget.

Kompensation til DSB kunder

Som et plaster på såret tilbyder DSB kompensation til de berørte pendlere i Østjylland og på Hillerødbanen. De kan søge om og få tilbagebetalt 25 procent af deres Pendlerkort eller Ungdomskort i perioden, hvor togdriften er reduceret.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here