To SAS underleverandører fusionerer

Sidste år meddelte de to SAS underleverandører, CityJet og Air Nostrum, at de vill fusionere. Nu har EU’s konkurrencemyndigheder godkendt sammenlægningen af de to selskaber.

De europæiske konkurrencemyndigheder har godkendt sammenlægningen af CityJet og Air Nostrum, som begge flyver for bl.a. SAS med mindre CRJ regionalfly.

Det var det irske selskab, CityJet, som i 2017 købte danske Cimber af SAS. Dermed blev CityJet også den største underleverandør til SAS med de 22 CRJ900 fly, som de overtog i handelen. Senere er Air Nostrum også kommet til som underleverandør hos SAS.

CityJet og Air Nostrum er idag ejet af Fortress Investment Group og Air Investment Valencia.

De to selskabers aktiviteter overlapper på flere områder. Primært når det gælder wetlease og charterflyvninger. Efter fusionen bliver det nye selskab til Europas største regionaloperatør, men alligevel har EU’s konkurrencemyndigheder vurderet, at der ikke er fare for at påvirke konkurrencen på markedet. Det skyldes at selskabet stadig har en moderat markedsandel.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here