Tjen over 100 EuroBonus point pr. 100 kroner du bruger på shopping

Mulighederne for at optjene EuroBonus point på alt andet end at flyve har aldrig været større. Vidste du f.eks. at du kan tjene op til 100 EuroBonus point pr. 100 kroner du shopper for i hundredevis af butikker i Danmark?

Mens de point du optjener på at flyve på økonomiklasse ikke er imponerende, så er mulighederne for at optjene point på at shoppe efterhånden ganske gode.

Flyver du fra København til Stockholm, så optjener en SAS Go billet kun 250 point pr. vej – og det til trods for at den rejse sagtens kan koste over 1.000 kroner pr. vej.

Bruger du i stedet disse 1.000 kroner på at shoppe hos f.eks. Bahne, så kan du tjene hele 1.000 EuroBonus for det samme beløb. Det kan virke underligt, at det man efterhånden optjener færrest point på i et flyselskabs bonusprogram er at flyve med flyselskabet.

Men ikke desto mindre, så er mulighederne for at optjene point hos EuroBonus bedre end nogensinde og i sidste ende kan alle disse point bruges til at bestille (næsten) gratis rejser hos SAS eller Star Alliance. Du har også mulighed for at benytte dem til at opgradere dine rejser til mere komfortable klasser ombord.

Lige nu er det muligt at optjene hele 100 EuroBonus-point hos Bahne kæden for hver 100 kroner du handler for.

Du skal dog huske at medbringe dit EuroBonus medlemskort og scanne det inden du betaler. Bemærk at, hvis du har et kombineret EuroBonus/Kreditkort, så kan dette ikke benyttes og du kan heller ikke bruge dit medlemskort fra app’en.

Det er altså vigtigt at du bestiller et helt almindeligt medlemskort i plastik hos SAS, hvis du ikke allerede har det.

Betaler du derudover dine varer med f.eks. et SAS Mastercard, så optjener du også EuroBonus-point på dette kort, noget som giver 10 point ekstra pr. 100 kroner du køber for. Altså hele 110 EuroBonus-point pr. 100 kroner.

At handle gaver og andre produkter hos Bahne er altså en ganske god måde at fylde nogle ekstrapoint på EuroBonus-kontoen.

Læs mere om hvilke butikker du kan opjene EuroBonus-point hos når du shopper

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here