Throwback: Singapore Airlines ønskede passagererne god jul

Da Singapore Airlines sidste år ville give sine passagerer en ægte juleoverraskelse, gik flyselskabet “all in” og forvandlede Københavns Lufthavn til et sandt juleparadis. Se hvordan 35 juletræer, 500 specialdesignede julekugler og 12 timers juleudsmykning imponerede både voksne og børn efter en lang rejse. 

(Denne video blev optaget i julen 2017)

På magisk vis forvandlede Singapore Airlines sine passagerers ankomst til lufthavnen til en unik juleoplevelse. Et fantastisk vinter- og jule-landskab overraskede passagerne og gav dem en helt særlig oplevelse. Og selvom julemanden gav en hjælpende hånd, er det udfordrende at forvandle et lufthavnsområde til noget andet.

Juleoverraskelsen krævede godkendelse fra både lufthavnen og sikkerhedspersonalet lang tid i forvejen; masser af planlægning for at sikre adgang og tilstedeværelse i gaten og en stram tidsplan for at være sikker på, at det næste fly ved samme gate ikke blev påvirket.

Sammen med julemanden havde 20 personer 12 nattetimer til både at dekorere gaten, den 35 meter lange gangbro mellem flyet og gaten og området ved baggagebåndet. De skulle sikre sig, at passagererne blev mødt af et ægte og storslået julelandskab, fra det øjeblik flyet åbnede døren og passagererne forlod flyet.

35 juletræer og 500 specieldesignede julekugler gjorde forskellen

Intet mindre end 35 juletræer blev brugt til at pynte op i gaten. De blev leveret i en lastbil via airside – og hvert træ måtte bæres op til gaten et ad gangen for derefter at blive placeret helt korrekt. Efter opsætningen af træerne begyndte SIAs medarbejdere at dekorere med de specieldesignede Singapore Airlines-julekugler, lys, glitter og kunstig sne i litervis.

Selvom tiden var knap, blev alt – med julemandens hjælp – klar, før flyet landede. Kun få sekunder før flydøren åbnede, kunne den 35 meter lange gangbro mellem gate og fly blive dekoreret. Ikke på grund af forsinkelser – men simpelthen, fordi broen først udfoldes i sekunderne, før flydøren åbner. Men da passagererne steg ud af flyet, fik de sig en uventet, glædelig overraskelse.

Ved baggagebåndet kom smukt indpakkede julegaver til børnene, ud sammen med kufferterne på bagagebåndet. Julegaverne indeholdt LEGO, dukker og smukt tøj. Alle børnene fik et knus af julemanden, som var i højt humør, og havde masser af tid til at tale med børnene.

“Det er vigtigt, at Singapore Airlines’ passagerer føler sig forkælede og værdsat. Mange rejser med os flere gange om året, og juleoverraskelsen var en måde for os at vise vores taknemmelighed overfor vores passagerer. Vi er altid er villige til at gåden ekstra mil for at sikre glade og tilfredse rejsende. Jeg vil altid være taknemmelig for, at julemanden havde tid til at flyve med os til København for at sprede juleglæde,” siger Allan Hoffery, Sales and Communications Manager for Singapore Airlines i Norden.

Selvom det var en travl aften og nat for Singapore Airlines’ juleteam – som udover juleudsmykningen også hjalp julemanden med at indpakke julegaver til alle børnene ombord – var det al arbejdet værd, da de så de overraskede passagerer og især børnenes glade ansigtsudtryk.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here