Thailand vil byde vaccinerede turister velkomne senere i år

For tiden har Thailand lukket stort set ned for turisme, hvilket er katastrofalt for de mange hundredetusinde, som arbejder i denne sektor – og landets økonomi generelt. Men nu er der håb forude. Efter sommeren forventer landet at turister igen kan rejse til landet.

Udlændinge, som er vaccinerede, vil – efter sommeren – igen få lov at rejse til Thailand uden at skulle gå i to ugers karantæne. Det skriver TTG Asia.

De thailandske turistmyndigheder vil i 3. kvartal 2021 starte en kampagne under navnet “Welcome Back to Thailand Again”, hvor alle som er vaccinerede igen kan få lov at rejse til landet.

Man håber at denne kampagne kan være med til at redde 800.000 jobs i hotelindustrien og indenfor relaterede områder i Thailand.

Mere end 1 mia. mennesker over hele verden forventes at være vaccinerede i slutningen af juni 2021, hvilket også kan være det store startskud til at åbne for internationale rejser igen.

I 2020 rejste 6,9 mio. internationale rejsende til Thailand. Det er et stort fald fra de 40 mio. rejsende i 2019. I 2021 forventer man at 10 mio. internationale rejsende kommer til Thailand.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here