Thailand åbner så småt for turister til sommer

Foto: FonthipWard, Pixabay.com

Udenlandske turister vil igen kunne rejse til Phuket – uden at skulle gå i karantæne fra 1. juli i år. Det har de thailandske myndigheder netop besluttet.

Nu er der lys forude for rejsehungrende turister, som ønsker at rejse til Thailand. Phuket vil nemlig – fra 1. juli i år – åbne for at det igen er muligt at rejse til smilets land. Uden at skulle gå i karantæne. Det skriver Bangkok Post.

Regionen har nemlig omkring en million vacciner klar til lokalbefolkningen, som skal gives inden denne dato. En vaccineplan, som provinsen netop har iværksat for at få gang i den så livsvigtige turisme i området igen.

Viceguvernør, Panapong, siger til Bangkok Post at landet såkaldte “infectious diseases committee” har godkendt planen i dag.

“Phuket har været uden nogle nye tilfælde af Covid-19 i 89 dage. Der er et umiddelbart behov for at få udenlandske turister tilbage for at stimulere økonomien og turistsektoren” siger han.

Inden Corona-krisen, så tjente en lokal thai i området omkring 40.000 bath pr. måned i gennemsnit. Dette er i løbet af pandemien faldet voldsomt og i februar var den gennemsnitlige indtægt helt nede på omkring 8.000 bath. Ifølge lokale beregninger, så vil denne månedlige indtægt falde til omkring 2.000 bath i juli, hvis der ikke kommer turister til øen.

Phuket har omkring 120.000 hotelværelser fordelt på 600 hoteller. De fleste af disse står for tiden tomme. En undersøgelse de lokale myndigheder har foretaget viser at udenlandske turister gerne rejser til Phuket, hvis de vel at mærke kan gøre det uden karantænekrav.

Der meldes endnu ikke noget om der er krav om at de tilrejsende turister skal have vaccineret sig eller en negativ test rækker for indrejse.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here