Thai Airways vil benytte Airbus A350 fra Skandinavien i december

Første flyvning med Thai Airways Airbus A350. Foto: Jens Fisker

Thai Airways benytter normalt Boeing 777-300ER fly på ruterne fra Skandinavien til Bangkok Men i december vil de skifte til nyere Airbus A350 på visse afgange fra både København og Stockholm.

I december måned kan passagerer, som flyver med Thai Airways fra København eller Stockholm være heldige, at flyve med et af flyselskabets nyere Airbus A350-fly. Samme flytype, som Singapore Airlines netop har sat ind på deres rute mellem Singapore og København – og samme flytype, som SAS får leveret sit første eksemplar af indenfor få uger.

Der vil dog være tale om forholdsvis få afgange med denne flytype for Thai Airways. Det skriver routesonline.

Læs også: Vi tester Thai Airways Airbus A350

Fra København vil flyet blive indsat på følgende datoer: 16., 26. og 29. december 2019

Fra Stockholm vil der være tale om lidt flere afgange. Her vil flytypen nemlig blive benyttet dagligt i perioden fra 1. til 15. december 2019.

Har du en booking med Thai Airways på en af disse datoer, så anbefaler vi dig at tjekke om dit sædevalg er blevet ændret, som det ofte sker når flyselskaber skifter flytype.

Første flyvning med Thai Airways Airbus A350. Foto: Jens Fisker

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here