Thai Airways har åbnet ny lounge i Phuket

Thai Lounge Phuket
Mr. Thaworn Senneam, Deputy Minister of Transport åbner den nye Thai Airways lounge i Phuket. Foto: Thai Airways

Efter at have været lukket i en længere periode, så er Thai Airways igen klar til at tilbyde deres passagerer loungeadgang på den rigtige side af sikkerhedskontrollen i Phuket.

Torsdag kunne Thai Airways genåbne deres lounge på Phuket International Airport – efter at den har været lukket ned i en længere periode.

Det var thailands transportminister, Thaworn Senneam, som officielt indviede den restaurerede lounge.

Thai Lounge Phuket
Foto: Thai Airways

Den nye Royal Orchid Lounge i Phuket er indrettet med et mix af den lokale Sino-portugisiske stil, som er kendt fra Phuket området og Thai Airways normale designprofil.

Phuket tiltrækker omkring 13 mio. besøgende hvert år og mange af disse flyver med Thai Airways via Bangkok. Derfor vil mange af passagererne også have adgang til den nye lounge i Phuket.

Thai Lounge Phuket
Foto: Thai Airways

Loungen ligger på anden sal i indenrigsterminalen og er en klar forbedring i forhold til den midlertidige løsning, som Thai Airways længe har tilbudt indenrigspassagererne i Phuket. Her har man haft adgang til en midlertidig lounge, som dog lå placeret før sikkerhedskontrollen – noget rigtigt mange først fandt ud af når de var kommet igennem sikkerhedskontrollen.

Den nye lounge er 185 kvadratmeter og har 74 siddepladser, hvilket altså betyder at den er forholdsvis lille. Man finder både siddeområder til spisning, private stole og to VIP rum. Her er gratis WiFi, USB opladere i alle stole og adapterer til rådighed, hvis man har behov.

Thai Lounge Phuket
Foto: Thai Airways

Loungen er åben dagligt fra kl 5.00 til 22.00 for passagerer, som rejser på Thai Royal Silk Class, har guldkort i Royal Orchid Plus eller hos Star Alliance.

I den nye Royal Orchid Lounge i Phuket tilbydes både en buffet samt muligheden for at bestille a la carte retter, som tilberedes af kokke. Her findes ligeledes vegetarretter og populære retter og desserter fra Phuket-området. Ligeledes tilbydes der frugt, is og Illy kaffe.

Thai Lounge Phuket
Foto: Thai Airways

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here