Thai Airways fjerner Premium Economy fra København

Thai Airways har længe haft et af de bedste Premium Economy produkter på markedet – ihvertfald fra København og Stockholm. Men nu er det snart slut.

Thai Airways tilbyder ikke – som mange andre flyselskaber – et rigtigt Premium Economy produkt. Men på ruterne fra København og Stockholm har de i stedet valgt at tilbyde en del af Business Class kabinen, som Premium Economy. Det betyder at passagererne har kunnet nyde et rigtigt Business Class sæde, men dog har været en nedgraderet servering ombord.

Thai Airways introducerede dette specielle produkt mens de havde Boeing 747-400 fly på ruten til Bangkok. Denne maskine havde nemlig First Class, Business Class og Economy Class. Men da efterspørgslen på First Class fra Norden er ekstrem lille, så ændrede Thai Airways på tilbuddet.

Dermed solgte man den (aldrende) First Class kabine som Business Class og brugte i stedet Business Class kabinen som en Premium Economy Class.

Senere blev flytypen ændret, så Thai Airways benyttede Boeing 777-300ER fly, som havde to Business Class kabiner samt Economy Class. 24 sæder forrest og 18 i den bagerste Business Class. På ruterne fra København og Stockholm solgte man den lille Business Class kabine som Premium Economy.

Men fra 27. oktober er det slut. Thai Airways meddeler nemlig at dette tilbud nu ophører. Det skyldes at flyselskabet harmoniserer sit tilbud. Det kræver en stor ekstra indsats at opretholde en ekstra klasse fra kun to destinationer og derfor tilbydes nu ikke længere Premium Economy. Det er ikke p.g.a. manglende efterspørgsel oplyser flyselskabet.

Resultatet bliver at der i fremtiden bliver tilbudt hele 42 Business Class sæder pr. afgang – fremfor 24 hidtil.

Thai Airways oplyser, at priserne til blive tilpasset efterspørgslen og at man derfor ikke kan se bort fra at man fremover vil kunne opleve lidt lavere priser på Business Class når antallet af sider stiger.

Hvis du vil nå at opleve Thai Airways specielle Premium Economy, så skal du altså sørge for at rejse med selskabet fra København eller Stockholm inden d. 26 oktober.

Læs også: Anmeldelse af Thai Airways Premium Economy til København

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here