(Vi gør opmærksom på at FinalCall.travel fik stillet flybilletten til rådighed af Singapore Airlines til denne rejse, men at vi ikke har modtaget noget vederlagt for artiklen. Alle meninger og holdninger er journalistens egne)
Måske husker du at vi – i november sidste år – var inviteret til Singapore til præsentationen af Singapore Airlines nye kabiner i alle klasser. Nu er det endeligt blevet tid til at teste deres helt nye Business Class sæde, som findes på deres nyleverede Airbus A380 og som bare findes på et begrænset antal ruter. Vi testede den nye Business Class på ruten fra Singapore til London Heathrow.
Læs også: Nye kabiner tager Singapore Airlines helt til tops i luften
Jeg skal ikke lægge skjul på at det var med en vis begejstring, at jeg så frem til at teste dette nye Business Class sæde fra Singapore Airlines på denne flyrejse. Hidtil havde jeg bare set det udstillet i en messehal i Singapore. Og den korte test der havde ikke nødvendigvis lagt nogen dæmper på forventningerne.
Check-in
Jeg checkede ind i Changi Airport Terminal 2 omkring 2 timer før afgang. Der var ingen kø ved check-in og det gik dermed hurtigt at få tagget kufferten helt frem til Norge – på trods af at jeg rejste på separate billetter. Jeg var specielt glad for at slippe for at skulle igennem paskontrol og at checke bagagen ind igen i London. Min kuffert fik også påmonteret “Priority” tags.
Efter check-in gik turen hurtigt videre til paskontrollen for at komme ind i afgangshallen. I løbet af det sidste år har man i Singapore startet med automatkontrol ved udrejse. Det vil sige at man bare lægger passet på en læser og så åbner gaten sig. Man får ikke længere stempel i passet ved udrejse. Kun ved indrejse.
Ventetiden frem til boarding benyttede jeg i Singapore Airlines SilverKris Lounge. Her var der et rigtigt fint udvalg af mad og drikke.
Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines i Business Class på Boeing 787-10 Dreamliner
Boarding
Der var heldigvis ikke langt fra loungen til gaten. Jeg havde siddet i loungen så lang tid som muligt, så boarding var allerede i gang da jeg ankom til gaten. I Singapore må man igennem sikkerhedskontrollen helt ude i gaten, hvilket skete uden kø. Dejligt da der ikke tilbydes nogen fast track her.
Jeg kom til flyet i sidste øjeblik og der var ikke nogen kø for at komme ombord heller. Ved gaten var der delt op i Premium klasser og Economy Class. Boardingkort blev scannet og pas vist frem – derefter blev man vist ombord på flyet.
Jeg gik op af broen til første etage, hvor både Suites og Business Class er placeret. Indgangen er placeret mellem de 6 suiter i First Class og de 78 sæder i Business, som fylder resten af overetagen i denne Airbus A380.
Her blev jeg mødt af chefpurseren, som ønskede velkommen ombord og viste mig vejen mod mit sæde, som var i den bagerste del af flyet. Jeg var lidt skeptisk over placeringen før afgang, men det skulle vise sig at være meget smart når bulkhead alligevel ikke var tilgængelig.
78 sæder i Business Class er jo noget af det meste man finder på noget langdistancefly – og man kan ikke helt lade være med at tænke om servicen kan være lige så god her, som i et fly med færre sæder i kabinen. Når det er sagt, så har Singapore Airlines kun fire sæder i bredden, hvilket må siges at være rigtigt godt. Billedet ovenfor viser ikke hele Business Class kabinen. Kun den forreste del. Bag væggen findes en mindre afdeling også.
Bag den nævnte væg findes der toiletter. 4 af dem faktisk.
Jeg fandt til sidst mit sæde helt bagerst i kabinen – 97A – og der var ingen tvivl om at jeg så frem til denne oplevelse.
Jeg var kun lige kommet frem til mit sæde inden stewarden, Charles, stod der og tilbød mig et glas champagne som velkomstdrink. Han skulle vise sig at være strålende under hele flyveturen.
Flyveturen
Afgangen var kl. 23.55, så betjeningen lagde op til at man skulle få klaret serveringen hurtigt, så man kunne få rigeligt med søvn på rejsen mod Europa. Flyvetiden var beregnet til omkring 13 timer. Men uanset, så blev der taget bestillinger på hvad man ønskede at drikke så snart vi kom i luften og her gik jeg efter et glas af deres udemærkede Charles Heidsieck Champagne.
Skal man sammenligne sædet med selskabets øvrige langdistancesæder, så er det helt tydeligt at det nye sæde har lidt mindre personlig plads. Men om det har den store betydning er jeg derimod ikke helt sikker på. For umiddelbart føles det meget behageligt at sidde i.
I modsætning til de andre sæder, så skal dette sæde ikke foldes forover for at laves om til en seng, men derimod “slides” ned som de fleste andre flystole.
Læs også: Anmeldelse – Singapore Airlines Business Class Stockholm – Singapore
Det første jeg bemærkede var at der ikke var nogle store armlæn i sædet, men bare et lille et på hver side, som kunne slåes ned. På den anden side, så kunne man let lægge armen på konsollen mod vinduet, men sammenlignet med andre sæder, så manglede dette.
På billedet over kan du se “ambient lightning” oppe til venstre.
Nedenfor ser du flere billeder af sædet fra andre vinkler.
Billedet over kan måske godt se lidt trangt ud, men der var nok i virkeligheden bedre plads end det kommer til udtryk på billedet. Læg mærke til at sengetøjet var lagret inde i hullet, hvor man har plads til benene når man ligger ned.
Der var plads til at lægge blade eller iPad til venstre, men totalt var der ikke så god plads til fralægning, som i de “gamle” sæder.
Hvis man ikke ønskede at have sin drink stående på konsollen ud mod vinduet, så var der også en glasholder i væggen mod sædet foran.
Derefter startede serveringen. Jeg tænkte nok at det her kom til at tage lidt tid, da alle 78 sæder på Business Class var fyldt på denne flyvning. Men her tog jeg grundigt fejl. For serveringen viste sig at være strålende og effektiv.
Når man skulle tage bordet frem, så kom det ud af konsollen i siden, men blev trukket lige ud og så foldet til siden. Herefter kunne man folde det ud til dobbelt størrelse. Dermed havde man ingen problemer med at få bordet ud, hvis man er lidt stor.
Først kom forretten. Her var det ingen valg. Det var en marineret krabbesalat med lidt grønt. Den blev serveret på tallerken og sovsen blev serveret efter ønske.
Singapore Airlines skal have ros for at de kommer og dækker bordet med hvid dug m.v. fremfor at servere alt på en bakke, som mange andre flyselskaber gør.
Forretten var helt okay, selvom krabbe ikke er min personlige favorit. Det havde været fint, hvis der havde været flere forretter at vælge imellem dog. Uanset, så nød jeg et glas champagne til forretten. Hvidvinene som blev tilbudt til forretten var Wairau River Sauvignon Blanc og 2015 Albert Bichot Saint Veran Macon. Begge fine vine jeg har smagt tidligere.
Når det kom til hovedretten, så havde jeg benyttet mig at “Book The Cook”, som er Singapore Airlines tilbud til Premium passagerer hvor de kan vælge fra en større a la Carte menu op til 24 timer før afgang. Her er der et langt større udvalg end hvis man vælger maden ombord.
Jeg havde valgt en Thai Red Curry, som skulle vise sig at være meget vellykket.
Det viste sig at være en Massaman Curry med kylling, som er en af mine favoritter i det thailandske køkken, så jeg var yderst tilfreds. Både præsentationen og smagen var god.
Til trods for at retten var ganske krydret, så valgte jeg rødvin til hovedretten. Her gik jeg efter den franske Bordeaux vin som var en 2014 Chateau Cambon La Pelouse Cru Bourgois Haut Medoc som var helt super. Jeg smagte også den anden rødvin, som var 2015 Heirloom Shiraz McLaren Cale, Australia. Absolut også en god vin.
For dem som havde valgt at vælge fra menuen ombord, så var valgene følgende:
- Grilled halibut with grape verjus dressing
- Beef hor fun
- Murgh E Dum Pukht Biryani
Hvilke måltider som er tilgængelige for “Book the Cook”, kan du se på dette link.
Mens de ud af Europa ofte har to valg af dessert, så var der her kun et valg: Nanyang Coffee Mousse with chocolate cake. Muligvis p.g.a. det sene afgangstidspunkt.
Selvom desserten så flot ud og jeg drak et glas portvin til, så var den lidt tør og kedelig. Jeg har oplevet mange bedre desserter hos Singapore Airlines tidligere. Jeg glemmer aldrig den dessert jeg fik ud af København sidste år…. Men der kan jo være forskel på cateringen ud fra de forskellige lufthavne.
En ting jeg aldrig har forstået med Singapore Airlines er hvorfor de serverer osten efter desserten. Nu har jeg tidligere arbejdet en del år i restaurationsbranchen og har altid lært at det søde skal serveres til slut. Dvs. at osten skal komme før den søde dessert. Men her gør Singapore Airlines det altså modsat. Forklaringen er vist at i Storbritanien serveres osten helt til sidst – og da Singapore er en gammel britisk koloni, så serveres det altså sådan.
Normalt kommer personalet rund med en vogn med ost og frugt, men denne gang blev det serveret direkte på tallerken.
I følge menuen skal disse oste være Manchego, Chaumes og Stilton. Uanset smagte de fint.
Min teori er at personalet prøvede at spare lidt tid da passagererne spiste i forskelligt tempo og derfor ville de sørge for at effektivisere så godt som muligt. Og at rulle en ostevogn ud ville tage lang tid. Da jeg var oppe for at strække benene, så så jeg at de havde hele ostefadet ude, men at de skar ostene i det bagerste galley, som jeg sad lige foran.
Det er altid hyggeligt at få ostevognen ved sin side. Det er der ikke mange selskaber som gør i Business Class længere. Men hvis det var for at passagererne skulle få mere tid til søvn, så kan jeg forstå tiltaget. Ostene var uanset gode.
Serveringen foregik individuelt, så man fik næste ret når man var klar til det. Dermed slap man at vente på de andre passagerer, men kunne spise i sit eget tempo. Sikkert mere arbejde for personalet, men absolut en fordel for os passagerer.
Selv valgte jeg at afslutte med en lille cognac til resten af filmen før det var sengetid. Stewarden Charles var på pletten med servering og kom senere forbi – uopfordret – og tilbød opfyldning.
Som jeg nævnte indledningsvis, så var jeg lidt skeptisk omkring hvordan serveringen ville blive med tanke på at der var fuldt hus (78 passagerer) og at den var ganske omfattende. Men når sandheden skal frem, så var de fire som bemandede den bagerste kabine helt fantastiske. De var hele tiden synlige og på pletten. Ikke på noget tidspunkt ventede jeg på noget og de havde altid tid til lidt hyggesnak. Jeg er ganske enkelt imponeret. Den tidligere omtalte Charles, kom endda med anbefalinger til hvilke hawking centre, restauranter og barer jeg burde besøge næste gang jeg skulle til Singapore.
Og hvor mange andre selskaber sender personalet i seng efter servering og lader en enkelt ansat sidde ensom på vagt, så var det ikke tilfældet her. Jeg sad et stykke tid og så en film da flyvetiden var så lang – og der manglede aldrig service. De kom ofte uopfordret forbi og tilbød mere servering. Absolut godkendt.
Efter at have set filmen næsten færdig, så lagde jeg sædet ned og foldede madrassen ud over sædet. Her fald jeg helt fint i søvn. Jeg kunne strække mig helt ud – og jo, der var et lille hul man skulle stikke benene ind i. Men alligevel var det behageligt. Sædet var helt fint at sove i.
Der var to puder og en madras til at lægge på sædet og de høje vægge gav godt med privatliv. Sædet var måske endda lidt blødere at ligge i end de sæder som skal foldes forover. Men ingen sæder bliver jo helt som sengen derhjemme – uden at vi dog af den grund skal starte en diskussion om det er prisen værd at betale for Business Class.
En tur på toilettet er jo som regel en nødvendighed på så lang en flyvning. Her var der – som tidligere nævnt – et område med fire toiletter, som dem man finder på economy class. Toiletterne delte de to Business Class kabiner. Der var ikke meget plads på toiletterne, men det var positivt med de produkter de tilbød på toilettet. Udover de fire toiletter i midten, så var der også ét helt bagerst. Man kan dog godt stille sig spørgsmålet om fem toiletter er nok til 78 Business Class passagerer.
Jeg vågnede først da det var tid til morgenmad – og der fik jeg også set det sidste af filmen, som jeg ikke nåede ingen jeg faldt i søvn. Så jeg havde selskab af Winston til morgenmaden.
Morgenmaden var omfattende nok. Jeg havde også bestilt denne fra “Book The Cook” og den bestod af pocherede æg, baked beans, hollandaise og røget laks. Det var meget velsmagende.
Valgte man ikke fra Book The Cook, så havde man følgende valgmuligheder ombord:
- Vegansk fritatta
- Singapore fried carrot cake
- Griddled buttermilk pancakes
Derudover kunne man naturligvis få diverse juices, musli eller cornflakes samt yoghurt.
Det trækker også op at Singapore Airlines serverer deres morgenmad på rigtige flade tallerkener og ikke i små skåle som på mange andre flyselskaber. Dette var faktisk på top 5 af bedste morgenmadsserveringer jeg har fået på et fly.
Da morgenmaden var overstået, så var indflyvningen over London næste punkt på dagsordenen.
Vi ankom til London Heathrow en halv time før rutetid, hvilket gav mig lidt ekstra tid til at nå min næste flyvning videre til Oslo. Før jeg steg ud af flyet spurgte jeg om jeg måtte tage nogle billeder af de nye Suites, hvilket blev indvilget. Her følger nogle af billederne. Lad mig understrege at der altså er tale om Suites, som har været benyttet på den netop overståede flyvning og derfor ikke er rengjorte.
Ankomst
Vi ankom til London Heathrow noget før rutetid – og taxiede ind til gate i Terminal 2b. Ved gaten var der kun én udgang for alle på øverste etage. Dem som fløj i Suites blev først fulgt ud. Jeg var ude som den sidste da jeg brugte lidt ekstra tid på at tage billeder af Suites klassen.
I London Heathrow er der et hemmeligt trick til at spare tid. Gå hellere i sikkerhedskontrollen til terminal 2b. Her er der nemlig sjældent kø. Jeg skulle videre med SAS til Oslo 4 timer senere og med transit sikkerhedskontrol allerede i Terminal 2b, så gav det mig mulighed for at komme direkte i Singapore Airlines lounge for lidt afslapning og mere morgenmad inden turen videre til Oslo.
Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines First Class fra København til Singapore
Fordele:
+ Sædet er privat og man ligger godt
+ Rigtig god kvalitet på skærmen og godt udvalg af film og tv-serier
+ Meget god service af personalet under hele turen. De var meget opmærksomme.
Ulemper:
– Toiletterne kunne godt være lidt større og flere
– Sæderne er mindre end dem de skal erstatte
– Manglende service for premium passagerer for pas- og sikkerhedskontrol i Singapore
