Test: SAS Plus tur/ retur Krakow

I september kørte SAS en kampagne med 70% rabat på både almindelige billetter og bonusbilletter. Da jeg havde nogle bonuspoint, som var ved at brænde inde på min konto, så slog jeg til og bestilte en weekendtur til Krakow i SAS Plus.  9.000 EuroBonus-point for en tur/retur rejse er der ikke nogen der skal høre mig klage over. Normalt koster en indenrigstur 10.000 bonuspoint. Selv når man lægger skatter og afgifter på små 400 kroner til, så er der tale om en rigtig god deal.

Med udrejse frdag eftermiddag og retur søndag eftermiddag, så er der tale om at tage minimalt fri fra jobbet og samtidig få udnyttet weekenden bedst muligt. Rejseruten blev Bergen-København-Krakow-Oslo-Bergen. Jeg har aldrig haft noget behov for at flyve direkte og jeg tager gerne et par mellemlandinger på vejen mod målet.

SK 2873 Bergen (BGO) – København (CPH) OY-KAO Sæde 1C

Rejsefølget og undertegnede ankommer til terminalen omkring halvanden time før afgangstid. Med kun to overnatninger og ikke mindst transfer på Gardermoen på hjemturen, så er det obligatorisk bare at rejse med håndbagage. Også denne gang er det en fordel at have adgang til Fast Track på Bergen Flesland. Der er ingen kø og vi sætter kurs mod udenrigsafdelingen. Her har British Airways en god forsinkelse på omkring 2 timer til London Heathrow pga tåge.

Vi skal alle være glade for at den nye terminal åbner i august 2017 for Flesland er meget underdimensioneret i forhold til dagens trafik.

Dagens SK2873 står opført til at afgå fra gate 24, som efter min mening er den mest håbløse gate i hele lufthavnen.

De ankommende passagerer må mase sig igennem folkemassen, som står i gaten og frem til taxfree butikken. Det tager sin tid før handling er klar til boarding, men et kvarter før afgangstid, så bliver vi sluppet ombord på “Amled Viking”.

Priority Boarding klarer de ikke at håndtere denne dag – ikke at det er så overraskende, men alligevel. Jeg foreslår at de helt dropper det, så man slipper for at irritere sig over at man ikke får det som lovet.

Rejsefølget og jeg får hele række på 1 ABC for os selv. For en gang skyld får rejsefølget vinduessædet, men jeg tager plads ved midtergangen.

Beinplass OY-KAO.

På dagens afgang er der afsat 5 rækker til SAS Plus og de aller fleste her har et ledigt midtersæde. Bag i bussen er der fyldt og SAS kan smile hele vejen til banken. Vi kommer afsted på rutetid og letter mod syd. Der er en salig blanding af nordiske nationaliteter i kabinen på denne flyvningen. Dansk i cockpit, dansk purser, en svensk stewardesse og en norsk steward viser mangfoldigheden i SAS. Passagererne i Plus serveres af den danske purser og en meget hyggelig svensk stewardesse. Begge i 50-erne tænker jeg, dog med en strålende “attityde” og serviceindstilling overfor passagererne. Det er tydeligvis standard at de serverer “Fresh bites” til os i Plus. Kyllingen er fin nok og langt bedre end andre varianter jeg tidligere har fået serveret.

Servering Fresh Bite.

En nærmere titt på kyllingen..

Damerne tilbyder heldigvis hele sortimentet, sådan at man både kan få snacks og de “berømte” polarruller hvis man ønsker det. På weekendtur er det obligatorisk med en pilsner. En flaske vand får jeg også uden problemer.

Blid kar. Fresh bite, øl, vann og chips.

En polarrull hører med.

Maven blev ikke mæt efter “fresh bite” og chips. Rejsefølget og jeg deler endnu en polarrulle.

Resten af turen forløber uden de store overraskelser. Purseren er flink til at informere om videreforbindelser før landing og vi parkerer ved gate B6 et par minutter før planlagt ankomsttid. Vi siger tak for turen til damerne i front og finder vejen til “guld-loungen” for at få lidt godt i glasset. Med en transfertid på 1 time og 5 minutter blir det kun til en sviptur i loungen. Det er dog lige tid nok til et glas boblende vin.

Sprudlevann i CPH.

SK1735 København (CPH) – Krakow (KRK) OY-KBO Sæde 1C

Efter et glas boblevand i loungen er det tid til at finde vejen til gate B19 og flyet til Krakow.

Her kommer højdepunktet på turen da jeg endelig får muligheden for en tur med SAS’ retromaskine, nemlig OY-KBO med navnet Christian Valdemar Viking. Uheldigvis er det både mørkt og vanskelig at få et billede af maskinen fra gaten. Vel ombord har rejsefølget og jeg sikret os række 1 ABC med ledigt midtersæde endnu en gang. På denne afgang er der betydelig færre i Plus. Totalt på 3,5 række er der ikke mere end 6 passagerer, noget som bør danne grundlaget for en god serviceoplevelse. I cockpit og i kabinen består besætningen udelukkende af danskere på denne flyvning. Desuden er vi velsignet med to pursere i kabinebesætningen. Dørene lukkes 5 minutter før afgangstid og fyrene fremme i den spidse ende lover en flyvetid på 1 time og 20 minutter. Underligt nok er servicekonceptet på denne flyvning helt anderledes end på Bergen-København, selv om flyvetiden er nogenlunde den samme. Igen får rejsefølget vinduessædet, mens undertegnede har det fint i sæde 1C.

Beinplass OY-KBO fra sete 1 C.

På række 1 har man to vinduer. I dette tilfælde spiller det ingen rolle da det er så tilpas  mørkt ude. Benpladsen er helt fin. Husk at SAS’ Airbus 319 kun har række 1 på ABC-siden. Hvis denne er optaget er det 2DEF som gælder.

Danseplass med to vinduer.

Den danske purser, som serverer i Plus, er i god form. Først kommer han rundt med de varme klude kombineret med et stort smil om munden. “Damerne først” siger han og giver rejsefølget den varme klud før mig. En rigtig gentleman. Derefter kommer han rundt med det berømte “evening meal” til os sammen med varmt brød. “Evening meal” ser sådan ud:

Dagens matboks.

En nærmere titt på dagens matboks.

Både forret og hovedret er terningkast 3 for mig. Desserten trækker dog helhedsindtrykket op og smager ganske godt. Et solidt terningkast 5 til den. Purseren sørger for at vi får boblevand (dog prosecco) til måltidet. Han er på pletten med opfyldning undervejs og serviceniveauet må siges at være rigtigt højt.

Sprudlevann - første runde.

Sprudlevann - andre runde.

Rejsefølget og jeg får faktisk en udfordring med at blive færdige med boblevandet før det annonceres at vi er under indflyvning til Krakow. Vores danske purserven er meget løsningsorienteret og siger med et bredt smil at vi kan beholde glassene under landing. Glimrende service!

Christian Valdemar Viking aka “Prinsen” sætter hjulene på jorden et kvarter før planlagt ankomsttid og ruller ind til gaten i et tågefyldt Krakow.  Jeg taler lidt med purseren før vi forlader maskinen, og han kan fortælle at han både flyver langdistance og kortdistance. Han tilføjer samtidigt at det er godt at flyve kortdistance ind imellem for at døgnrytmen ikke skal løbe helt løbsk. Jeg takker mange gange for en god tur og ønsker dem god tur tilbage til København.

SK4799 Krakow (KRK) – Oslo (OSL) LN-RPB Sæde 1F

Efter omkring to døgn befinder vi os igen i lufthavnen, klar til returrejsen. Med mobilt boardingkort suser vi lige igennem en køfri Fast Track og finder vejen videre mod loungen.

I SAS sidste runde med “forbedringer” har det betydet at man ikke længere har adgang til loungen i Krakow, desværre. (fra 1. februar 2017)

Manden bag skranken i loungen fortæller mig og rejsefølget at SAS ikke længere har en avtalt med loungen (dette var tidlig i januar), noget som ikke stemmer med den informatonen som SAS har givet. Jeg giver mig absolut ikke og fremviser PDF-filen fra SAS’ hjemmeside, hvor der tydeligt står at 01.02.2017 er “date of termination” for lounge i Krakow.

Den småhidsige polak står fortsat på sit, men fremstammer at vi “kan få lov at benytte deres lounge”. Ikke den bedste velkomst med andre ord, men vi finder en ledig sofa og er glade for at slippe for stressen ude i terminalen.

Sjovt nok danner vi presedens for resten af passagererne, som flyver med SAS. Den ene loungedame kommer hen til meg efterfølgende og spørger pænt om jeg kan sende dem linket med informationen fra SAS via e-mail. Det gør jeg med den største glæde og hun er meget taknemmelig for hjælpen.

Udsigten er godkent fra loungen når man kaprer en plads ved vinduet.

Ryanair med kurs for Malta.

Madudvalget er meget begrænset, men af at være en kontraktlounge er udvalget bedre end gennemsnittet. Både rejsefølget og jeg tester hver sin salat. Ingen af os spiser op og det siger vel det meste. Indpakningen viser at den er produceret på Hilton Garden Inn Krakow.

Matutvalg i lounge Krakow.

Utvalget av salater fra loungen i Krakow.

Oversiktsbilde lounge i Krakow.

Jeg følger med på radaren og ser at dagens maskine, LN-RPB, må tage en “go around” da de har fundet en uønsket genstand på landingsbanen. Maskinen kommer imidlertid ned et par minutter efter ankomsttid og ikke længe derefter starter ombordstigning fra gate 4. Prioritert ombordstigning annonceres, men som “normalt” så er der ingen som bekymrer sig om dette og det bliver komplet kaos.

Vi sidder heldigvis i Plus og indtager sæderne 1E og 1F. Der bliver kun tre ledige midtersæder på denne afgang og vi får et af dem. På dagens afgang er der 3,5 rækker med Plus. Bag i kabinen er der ikke et eneste ledigt sæde – her er fyldt med polakker som skal tilbage på job i Norge og unge, som tydeligvis er trætte efter nattens udfoldelser.
Benplassen på sæde 1F er acceptabel og bliver endnu bedre med hullet i væggen foran.

Beinplass sete 1 F om bord LN-RPB.

Vi kommer afsted et par minutter efter planen og loves en flyvetid på 1 time og 50 minutter mod Gardermoen. Besætningen går hurtigt i gang med serveringen. De varme klude giver assosiationer fra en svunden tid med Business Class ombord.

Varm klut om bord SK 4799.

Dagens madkasse byder på laks til hovedrett. Laksen bekræfter ordsproget “Salmon Always Salmon”. Billedkvaliteten bliver ikke den bedste da man har dæmpet belysning i kabinen.

Et glimt av serveringen.

Både purser og stewarden, som serverer os på Plus smiler, er positive og tilbyder mere drikke/mad for dem som ønsker det. Ramløsa og en smoothie fungerer godt til desserten nu hvor bilen venter på Flesland.

Ramløsa og smoothie.

Resten af flyveturen forløber uden de større hændelser og det mest spændende er at vi triller ind til de nye C-gates på Gardermoen. Med kun håndbagage kan vi scanne boardingkortet for næste flyvning (sammenhængende booking er forudsætning) i en scanner og slipper derefter ind i indenrigsafdelingen på Gardermoen uden det berømte toldbesvær.

Indenrigsloungen på Gardermoen er naturligvis overfyldt som sædvanligt. Til og med rejsefølget siger at kapaciteten er sprængt og at her må gøres noget. Vi afslutter med en større kaloriefest ombord på SK291 (kun én chokolade hver) før vi lander i Bergen ti minutter før planlagt.

Kalorifest om bord SK 291.

Innflyvning til BGO.

Fordele:
+ Glimrende service ombord.
+ Valuta for pointene (billigere end én tur/retur indenrigs i Norge til normal pris).
+ Punktlighet.

Ulemper:
– “Kedelig” loungeoplevelse i Krakow.
– Noget kedelig mad ombord

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here