I forbindelse med et besøg i Odense i vinter, blev Radisson Blu HC Andersen Hotel valgt som overnatningssted. Hotellet, med sine 145 værelser, ligger centralt i Odense centrum, lige ved siden av Odense Koncerthus, et stenkast fra HC Andersens Hus, Banegården og shopping. Ikke mindst så ligger der et stort udvalg af restauranter i umiddelbar nærhed af hotellet.
Min booking
Jeg bookede via kædens egen hjemmeside, og for en nat mellem lørdag og søndag i januar skulle de have meget rimelige 600 kroner.
Første indtryk
Jeg ankom til hotellet med bil og fandt til min store glæde en gratis parkeringsplads på gaden udenfor. Hoteller plejer jo som bekendt at tage trecifrede beløb for parkering og da jeg ankom omkring ved 20-tiden og skulle afsted næste formiddag, så passede det jo ypperligt.
Hotellet ser ud som en stor og kedelig murstensbygning. Og indgangspartiet er meget anonymt.
Vel indenfor i lobbyen fortsatte indtrykket af kold mur. Jeg forbandt mest interiøret med et dansk vandrehjem jeg boede på i min ungdom. Det var ganske enkelt langt fra det jeg ville forvente fra et Radisson Blu hotel.
Selve receptionsdisken mindede også mere om et vandrehjem end et Radisson.
Check-in gik fint, og da jeg har Concierge status i Club Carlson, deres bonusprogram, var jeg blevet opgraderet til et Business Class værelse på fjerde etage.
Jeg fandt elevatoren og kørte til værelset, som lå så langt væk fra elevatoren som muligt. Korridorerne forstærkede indtrykket af vandrehjem.
Værelset
Jeg havde glædet mig til at komme ind på et lyst og hyggeligt værelse med en stor og god seng. Men jeg blev desværre skuffet.
Men hold da op hvor dette værelse trængte til en opgradering:
- Tæppet var både beskidt og nedslidt. Det var ikke rart at gå barfodet her.
- I indgangspartiet var der lampe med bevægelses-sensor. Det var utroligt irriterende hvordan lyset tændte og slukkede hele tiden. Selv når man sad ved skrivebordet.
- Sengen var ikke en stor kingsize-seng, som man burde forvente på sådan et hotel, men 2 enkelte senge, som var sat sammen. Jeg sov elendigt den nat.
- Et beskidt strygebræt var sat op af væggen ved siden af sengen. Det var direkte uappetitligt.
- Hovedlyskilden på værelset, standerlampen, virkede ikke. Et spørsmål til receptionen om at få den fikset ble besvaret med et nej, for receptionisten var alene på arbejde…. Alene på arbejde på et så stort hotel en lørdag aften? Yeah right? Ikke engang en ny lyspære kunne hun skaffe så jeg kunne skifte den selv.
- TV’et virkede kun på en kanal. Det kunne de heller ikke gøre noget ved. De havde opgraderet anlægget om fredagen, og nu fik de ikke service på det før mandag…….
- Badet i grønne fliser er ikke helt moderne heller?
- Der var intet udluftningsanlæg eller aircondition på værelset. Åbent vindue var eneste kilde til luft.
- Det susede lidt for meget i vandrørene. Og det var ganske hørbart og ofte blev det ret så irriterende.
Denne liste blev relativt lang. Men det var fakrtisk en ganske skuffende oplevelse. Dog skal det siges at Internet via WiFI var af meget god kvalitet.
I det mindste var minibaren veludstyret og ikke så galt prissat. Men alle varerne stod på sensorer og en besked på ydersiden af minibaren fortalte, at hvis man flyttede på nogen af den uden at købe dem, så kostede det 25 kroner i gebyr. Alt i alt ikke særligt kundevenligt. Her var det ingen mulighed for at køle sine egne drikkevarer. Heldigvis var der en ismaskine lige rundt om hjørnet, så det var bare at tømme den og fylde vasken med isterninger.
Næste morgen vågnede jeg kl. 08.30 til kirkeklokker som dundrede udenfor. Da mærkede jeg også at jeg havde ulideligt ondt i ryggen – takket være den hårde seng. Prøvede at sove lidt videre, men igen kl. 08.45 startede nogen børn med at hyle ude i baggården. Og kl. 09.00 ringede kirkeklokkerne igen. Det gjorde de også kl. 09.30 så da gav jeg op.
Restaurant/Bar/Frokost
Hotellet har en restaurant som bruges til alle måltider. I tilknytning til denne ligger der en meget lille bar.
Aftensmenuen i restauranten fristede ikke da det var den typiske hotelrestaurant-version. Heldigvis findes der mange gode spisesteder i umiddelbar nærhed af hotellet.
Søndag morgen fik jeg en positiv overraskelse over morgenmaden, som var velassorteret og flot præsenteret. Selv om selve restauranten mere lignede et cafeteria.
Buffeten så sådan ud:
Andre faciliteter på hotellet
Hotellet har en større konferenceafdeling med 17 konferencerum. Jeg benyttede ikke dette under mit ophold på hotellet.
Hotellet har også et stort Casino, som ligger i midten af bygningen. Indgangen er ned af en stejl trappe ved siden af receptionen. Jeg besøgte ikke stedet da jeg ikke er nogen gambler. Hotellets gæster havde tilbud om gratis indgang. Men man må alligevel vise pas og registrere sig for at slippe ind.
Slutteligt byder hotellet også på et fitnessrum, som jeg heller ikke fik benyttet. Dessværre…
Udcheckning
Jeg checker ud lige efter morgenmaden. Der var lidt kø på det tidspunkt men det varede ikke længe før jeg var på vejen igen.
Opsummering
Her var der virkeligt mange ting som var skuffende. Jeg synes ikke jeg fik meget igen for pengene, selv om det bare kostede 600 kroner for en nat. Normalt sælges værelserne her for mindst det dobbelte, og et Business Class værelse for det tredobbelte. Så burde man kunne forvente bedre kvalitet på indkvarteringen. Morgenmaden trækker op, men den kedelige restaurant, kedelige aftensmenu og den kedelige bar trækker ned.
Fordele:
+ Morgenmaden
+ Beliggenheden
+ Godt trådløst Internet
Ulemper:
– Sengen
– Den irriterende lampe med sensor
– Egentlig alt på værelset
– Skuffende service
– Hotellets interiør