Den svenske hovedstad har mange hoteller at vælge imellem og de fleste store kæder er repræsentert med deres hoteller. Denne gang faldt valget på et hotel i Best Western-kæden; Kom Hotel i Döbelgatan i det centrale Stockholm.
Min booking
Overnatingen var en del af en grupperejse, så jeg havde ikke booket værelset selv. Hotellet har 143 rum i en række forskellige kategorier. Alt fra økonomiværelser med 2 køjesenge til suiter. Prisen for et standard dobbeltværelse ligger normalt på ca. 1.400 kroner. Jeg blev tildelt et Dobbelværelse Plus, som går for ca. 1.750 kroner per nat.
Første indtryk
Hotellet ligger i en fredelig gade men ser lidt anonymt ud fra ydersiden. Receptionen er rummelig og hyggelig.
I lobbyen er der både en lille bar lige rundt om hjørnet fra receptionsskranken, flere siddegrupper, gratis kaffe fra selvbetjenings-stationen og en hylde med snacks og logoartikler som er til salg.
Værelset
Mit værelse lå på sjette etage og man kan godt blive lidt forvirret når man går ind i elevatoren, for der fremgår det at receptionen ligger på fjerde etage, noget som virker lidt underlig når man går ind i receptionen fra gaden. Men bygningen ligger vist på en bakke som gør at bagsiden ligger meget lavere, og har nogen etager ud mod den side.
Værelset fremstår som lyst og fint, og indeholder også et lille bord og to stoler udover en seng og et skrivebord. Mit værelse var et hjørnerum, så der var vinduer på to sider.
Sengen var udemærket og havde til og med fjernbetjening, så man kunne løfte sengeryggen. Det er ikke ofte man finder det på et hotel.
Der var også en Nespressomaskine på rummet, men ud over det var der ingen minibar. Jeg købte med mig en lille flaske Coca Cola fra receptionen til sympatiske 25 svenske kroner.
Badet var rent og pænt og havde både toilet og bruser. Ingenting at udsætte på det.
Morgenmad
Hotellet serverer morgenmad i en temmelig kedelig sal lige bag receptionen. Ud over det har hotellet ikke sin egen restaurant. (Der findes flere i området – blandt andet en udemærket tapas restaurant lige over gaden.)
Morgenmaden havde et udemærket udvalg med røræg og bacon plus en grød som de varme alternativer. Men selve morgenmadssalen var temmelig kedelig.
Udcheck
Efter morgenmaden var det på tide at checke ud og komme til dagens konference som lå en taxitur borte. Udcheck gik let da alt var på en fælles regning, så det var bare at aflevere nøglen, bede dem bestille en taxi og komme ud af døren. Efter nogen få minutter i morgensolen i Stockholm kom taxien og opholdet var ovre.
Fordele:
+ Lyst og godt værelse
+ God seng
+ Central beliggenhed
Ulemper:
– Trist morgenmadssal