Test et græsk hotel for Aarhus Charter

Kunne du blive fristet af en gratis ferie i Grækenland? Så kan du melde dig og din familien til at teste Aarhus Charters nye luksus hotel i Sivota.

Mange danske rejsebureauer tilbyder charterferie til Sivota, Aarhus Charter er ingen undtagelse.

I sommeren 2025 åbner den første etape af det nye Heart Hotel Ceasars, som Aarhus Charter fremover vil sende turister til. Rejsebureauet har derfor valgt en noget utraditionel måde at markedsføre denne nyhed: Man udlodder en gratis ferie for en familie på 2 – 4 personer. Vinderen skal med på den aller første tur, som rejsebureauet har til Sivota med overnatning på hotellet. Hvis det frister, kan du tilmelde dig på denne side.

Konkurrencen

Du kan vinde denne ferie:

  • Afrejse fra Aarhus Airport d. 13. juni 2025
  • Hjemrejse fra Preveza Lufthavn d. 20. juni 2025
  • Gratis ophold til vinder, inkl. fuld forplejning
  • Gratis charterpakke til vinder (20 kg. bagage, mad på flyet og transfer til og fra hotellet)
  • Vinderen indlogeres på dobbeltværelse 
  • Præmien har en værdi på op til kr. 40.000,- inkl. fuld forplejning og charterpakke

Betingelserne for at deltage i konkurencen:

  • For at deltage i konkurrencen skal du være minimum 18 år samt acceptere tilmelding til Århus Charters nyhedsbrev
  • Århus Charter sender 2-4 personer afsted, herunder maks. 3 voksne (og ét barn under 15 år)
  • Sidste frist for tilmelding af konkurrencen er søndag d. 16. marts
  • Vinderen trækkes mandag d. 17. marts og kontaktes direkte samt annonceres på denne side

Det fremgår ikke af konkurrencen, hvordan du i praksis skal teste hotellet (skal du eksempelvis udfylde spørgeskemaer hver dag eller skal du skrive dagbog?). Der er ikke nævnt noget om, at vinderne skal deltage i markedsføringen af det nye hotel. Så jeg gætter på, at man ikke skal bidrage med fotos af familien på feriedestinationen.

Heart Hotel Caesars

Aarhus Charter skriver selv om hotellet:

Heart Hotel Caesars ligger i den charmerende ferieby, Sivota, på den græske nordvestkyst. Området kaldes ”Det græske Caribien” – og det er ingen overdrivelse! Badevandet er krystalklart, og langs kystlinjen ligger små, billedskønne strande som perler på en snor. 

Hotellet er en ægte ferieoase med flotte faciliteter, familiær stemning og sans for de små detaljer, samt omgivet af de mest naturskønne omgivelser og en fantastisk udsigt til Det Ioniske Hav. Bygningerne er derudover opført i smukke natursten kombineret med detaljer af træ og beton, der giver et moderne og eksklusivt udtryk og harmonerer perfekt med de naturskønne omgivelser.

Da hotellet på nuværende tidspunkt stadig er under opførelse, kan vi for nu kun vise vejledende 3D-tegninger, med forbehold for ændringer i indretning og interiør. Vi indstiller naturligvis byggeriet af næste etape over sommeren, så du som gæst kan nyde en fredfyldt og afslappende ferie.   

OBS: Da hotellet er beliggende i kuperet terræn, anbefales hotelområdet ikke til gangbesværede gæster. 

Det er første etape af hotellet med 32 moderne værelser og flotte fællesfaciliteter, herunder én swimmingpool, der åbner i sommeren 2025. Når hotellet står helt færdigt i 2027 er det med i alt 90 værelser.

Du kan læse mere om hotellet her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here