Det eneste Star Alliance-selskab – udover Lufthansa som har sin egen lounge i Frankfurt, er Air Canada. Selskabet har fire daglige afgange fra Frankurt. To til Toronto, en til Calgary og en til Montreal.
Disse afgange afgår mellem kl. 10.00 og 17.10, men til trods for dette, så er loungens åbningstid fra kl. 06.00 til kl. 22.00.
Ankomst
Jeg fik muligheden for at besøge denne lounge i august da jeg var på vej til Singapore. Loungen ligger hvor Lufthansa tidligere havde sin Senator Lounge i Terminal B. Det vil sige en etage op i forhold til hvor du findes gates og butikker.
Jeg ankom loungen om aftenen efter at alle Air Canadas afganger bar afgået og der var virkeligt fredeligt på dette tidspunkt. Indgangs-området er imponerende flot i træ, som også inkluderer selskabets logo – og der er opsat flere modeller af selskabets fly i området frem mod receptionsskranken.
Jeg blev ønsket hjerteligt velkommen efter at have vist mit guldkort og boardingkort. Jeg har været i denne lounge flere gange tidligere da Lufthansa brugte de samme lokaler, men den var ikke til at genkende. Nu var der bygget helt om. Og der er ingen tvil om at det er til det bedre.
Selve loungen
Jeg startede besøget med en lille rundtur. Der var få folk i loungen, noget som gjorde det fredeligt og indbydende.
Loungen var delt op i flere siddeområder, som var tilpasset for dem som ville arbejde, spise, slappe af eller se ud på flyene.
Mad og drikke
Jeg var faktisk imponeret over udvalget af mad i loungen. Her er de meget bedre end Lufthansa’s Business- og Senator-lounger i Frankfurt.
Jeg fik mig et godt måltid mad i loungen med en helt ok vin til. Og det at sidde og spise samtidig med at man kan se ud på flyene, er jo ideelt for såden nogle som mig, som er fly-interesserede.
Faciliteter
Loungen havde fine toiletter, som fremstår som nyrenoverede, rene og pæne.
Der var også brusebade tilgængelige, uden at jeg prøvede dem. En anden ting de havde, som jeg sætter pris på når jeg er i en lounge, er skopudsemaskine.
Loungen tilbyder også gratis wifi til sine gæster, og det var af meget god kvalitet. Tror sjældent jeg har set så høj hastighed i en lounge. Men det kan naturligvis skyldes at der var så få folk på det tidspunkt. Men selv med fuld lounge, må dette være helt okay.
Loungen har også et lille område med pc’er og arbejdspladser for dem som måtte have behov for at arbejde inden afrejsen.
Fordele:
+ Fin udsigt ud til flyene
+ Hurtigt, trådløst Internet
+ Godt udvalg af velsmagende mad
Ulemper:
– Nogen af siddegrupperne var ikke specielt behagelige at sidde i