Swiss starter ophørsudsalg i juni

30. september stopper Swiss salget af toldfrie varer på flyene. Derfor skal lageret tømmes – og alle varer kommer på udsalg fra juni

Forbrugerne har ændret adfærd. De køber ikke længere så meget fra salgsvognen på flyveren. I stedet for impulskøb under rejsen, så bliver priser og udbud i større grad analyseret før turen går til lufthavnen. Og købet er mere velovervejet.

Det resulterer i mindre salg fra salgsvognen og naturligvis også lavere fortjeneste til flyselskaberne. Lufthansa stoppede med det såkaldte afgiftsfrie salg på langdistanceflyvninger i september 2025. Begrundelsen var den manglende indtjening. Nu følger datterselskabet Swiss trop. I slutningen af ​​september 2026 stoppe Swiss også sit salg af smykker, chokolade, parfume og gaveartikler på flyene.

Forsiden på salgskataloget
Salgskatalogets indholdsfortegnelse

“Swiss International Air Lines har omhyggeligt analyseret salget af toldfri varer ombord i de seneste år,” har Swiss meldt ud. “Resultatet er tydeligt: ​​Færre og færre passagerer handler ombord.”

Gør et godt køb i ophørsudsalget

Lagrene skal tømmes – og derfor vil Swiss sætte alle varer på udsalg fra juni. Skal du rejse med selskabet efter udsalget starter, kan du måske tjekke udvalget her. Hvis du er heldig, kan nogle af hylderne på salgsvognen måske stadig have den vare, du gerne vil købe. Swizz har meddelt, at nogle af varerne under ophørsudsalget sælges med rabatter på 25% eller mere.

Så måske kan du gøre en god handel, når nogle af varerne sælges med rabat. Men det tilbud gælder kun så længe selskabet har varer på lager. Så mon vi ikke kan forvente, at salgsvognene langsomt tømmes for ure, smykker, parfumer, kosmetik og andre accessories og gaveartikler.

For en god ordens skyld skal vi lige nævne, at Swiss fortsætter med salget af mad- og drikkevarer, der kan nydes ombord. Desuden vil der stadig være mulighed for at handle online i Miles & Mores “WorldShop”.

Baseret på artikler i forskellige tyske medier.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here