Sverige lemper indrejseregler fra Danmark og Norge

Den svenske regeringen har netop meddelt, at de nu fjerner de ekstra strenge indrejseregler fra Danmark og Norge. Fra udgangen er marts er det nu igen muligt for danskere og nordmænd at rejse ind i Sverige. Det fortæller indenrigsminister, Mikael Damberg samt udenrigsminister, Anna Hallberg, på et pressemøde onsdag morgen.

Sverige har den senere tid haft et generelt indrejseforbud fra Danmark og Norge, som blev indført i et forsøg på at begrænse spredningen af muationer af Covid-19. Men nu har Folkhälsomyndigheten (FHM) vurderet at disse mutationer ikke forekommer i større grad i Danmark og Norge end i andre lande og derfor indstillede de i sidste uge for den svenske regering, at fjerne indrejseforbuddet.

FHM mener dermed ikke at indrejsende fra Danmark og Norge udgør nogen større risiko end rejsende fra andre lande.

Den svenske regering har nu valgt at følge FHM’s anbefaling og vil altså fra udgangen af marts ophæve forbuddet.

Det betyder at alle danskere og nordmænd igen kan rejse ind i Sverige.

Sverige opretholder dog kravet om at alle, som rejser ind i landet fra andre lande skal kunne fremvise en negativ Corona-test. Dette krav er nu forlænget til udgangen af maj måned.

Indrejse fra lande udenfor EU kræver både en negativ test og at rejsens formål opfylder visse krav.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here