Sværere at finde bonusrejser med SAS og Star Alliance

Når man har samlet mange bonuspoint sammen og gerne vil bruge dem på en rejse, så kender vi vist alle til, at det kan være udfordrende at finde ledige bonuspladser. Indtil nu har den enkleste måde været at benytte Awardshacks.se, som har været en gratis service – lavet af ildsjæle – for at hjælpe andre frequent travelers. Nu har SAS desværre lukket ned for denne tjeneste.

Desværre kunne vi igår konkludere, at den populære service, Awardhacks.se, ikke længere fungerede. SAS havde ganske enkelt lukket ned for sidens adgang til at søge ledige bonusrejser med SAS og Star Alliance. Det betyder, at det bliver betydeligt sværere at finde ledige bonuspladser og bruge sine point fornuftigt i fremtiden.

Awardhacks har været drevet som et hobbyprojekt af ildsjæle, som har forsøgt at hjælpe andre frequent travelers med lettere at finde ledige bonuspladser, som man kan bruge sine hårdt opsparede EuroBonus-point på. De har benyttet sig af en såkaldt API-adgang til SAS hjemmesiden, som har været åben for alle, selvom den har været uofficiel og udokumenteret.

Der er ingen tvivl om, at denne hjemmeside har været en stor hjælp når man har ønsket at finde ledige pladser man kan bruge sine bonuspoint på.

Selvom Awardhacks var ganske simpelt bygget op, så fungerede siden betydeligt bedre end når man søger efter ledige pladser direkte på SAS egen hjemmeside. Derfor har mange valgt at bruge Awardshacks for at gøre livet lidt lettere for sig selv.

Desværre har SAS nu – uden varsel – valgt at lukke ned for servicens adgang til SAS API – og dermed bliver Awardshacks ubrugelig. Folkene bag har derfor valgt helt at opgive projektet, desværre.

Nu er medlemmer af SAS EuroBonus så tvunget til kun at bruge SAS hjemmeside når der skal søges efter ledige bonuspladser. Noget som gør det mere besværligt at bruge sine point – og ikke mindst er langt mere besværligt end at benytte Awardhacks.

Det er synd at se SAS lukke ned for denne fremragende service. Når private ildsjæle på en enkelt måde finder løsninger, som er langt bedre end et stort flyselskab kan komme op med, så bør man bakke op. Måske endda række ud og samarbejde med dem.

At private og ikke mindst kunderne ønsker at benytte denne gratis service bør man se, som et engagement, som man bør omfavne og ikke kæmpe imod.

Vi håber SAS kommer på bedre tanker og ombestemmer sig, så vi som kunder igen kan søge ledige bonuspladser på en enkelt og hurtig måde – og ikke behøver at være tvangsindlagt til at bruge SAS egen søgning, som alt for ofte kommer med uforklarlige fejlmeldinger og koster os unødvendig lang tid.

R.I.P. Awardhacks.se – vi håber at det igen bliver muligt at benytte jeres fremragende service. Tak for indsatsen for at gøre livet lettere for frequent travelers.

At SAS lukker ned for adgangen for Travelhacks.se må betegnes, som årets dårligste julegave.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here