Strejketrussel: SAS vil stadig gennemføre flere hundrede flyvninger

Med truslen om strejke fra piloterne hængende over hovedet, så er mange SAS passagerer frustrerede og nervøse for at om de kan rejse som planlagt fra imorgen. Nu forsøger SAS at berolige nogen af dem og melder ud hvilke afgange, som de ikke forventer bliver berørt af en evt. strejke. Flere hundrede afgange vil blive fløjet som planlagt – uanset om strejken bryder ud eller ej.

Det er piloterne, som er ansat i hovedselskab SAS i Danmark, Norge og Sverige, som har varslet strejke fra natten mellem torsdag og fredag. Hvis SAS og piloterne ikke når til enighed, så vil mange af SAS flyene blive stående på jorden fra fredag morgen.

Men der er stadig mange SAS afgange, som vil blive fløjet som planlagt. Hvis afgangen er opereret af en af SAS partnere, som f.eks. SAS Ireland, CityJet, FlyBe, Regional Jet, Nordica, Air Nostrum, Jettime eller DAT, så er disse piloter ikke omfattet af strejken da de ikke er ansat direkte hos SAS. Det betyder også at afgange fløjet med disse selskaber vil afgå som planlagt.

Hjemmeside hjælper passagererne med overblik

SAS har derfor lavet en hjemmeside, som hjælper passagererne med at få overblik over hvilke afgange, som stadig bliver fløjet, hvis en strejke skulle ende med at bryde ud.

Du finder hjemmesiden på dette link

Her kan man se at mange af de kortere ruter stadig vil operere som planlagt ligesom ruter til og fra London og Malaga også i det store hele vil afgå.

Alle langruter vil blive ramt

Har du planer om at rejse med SAS på oversøiske ruter, så skal du nok indstille dig på at dine rejseplaner bliver forstyrret, hvis strejken bliver en realitet. Alle disse ruter flyves nemlig med piloter, som er ansat direkte hosSAS.

Ifølge vores kilder vil piloterne og SAS dog sørge for at alle fly bliver fløjet hjem til Skandinavien fra de forskellige destinationer i Asien og USA. Så vi forventer at disse ruter først bliver ramt når flyene når til Skandinavien.

Læs også: SAS tilbyder gratis ombooking hvis du skal rejse fra fredag

Stadig usikkert om der bliver strejke

Indtil videre er det eneste vi ved at piloterne har varslet strejke fra natten mellem torsdag og fredag. P.t. forhandles der i forligsinstitutionen og der er ikke kommet yderligere oplysninger ud der fra om hvordan det går med forhandlingerne. Der er altså stadig en mulighed for at parterne kommer overens og når en aftale eller at forligsmanden beslutter at udskyde strejken, hvis han kan se en mulighed for at de kan nå til enighed.

Men uanset, så er det en frustrerende situation for passagererne, som ikke aner om de er købt eller solgt.

Læs også: Norwegian vil ikke være rejsegaranti for SAS kunder

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here