Strandede Air France passagerer endeligt fremme – efter fire døgn

Foto: Duan Zhu - WikiMedia - Creative Commons

Tre forsøg måtte Air France bruge på at få omkring 300 passagerer frem til deres destination i Shanghai efter det oprindelige fly måtte sikkerhedslande i Sibirien. Nu er passagererne endeligt fremme.

Lørdag d. 10. november satte flynummer AF116 (F-GSQC) kursen fra Paris til Shanghai, men turen skulle ikke gå helt som planlagt. Undervejs lugtede kabinepersonalet røg ombord i kabinen og kaptajnen sikkerhedlandede derfor flyet i den nærmeste lufthavn i Irkutsk i Sibirien.

Efter landing så måtte det lokale politi escortere de 282 passagerer og 16 besætningsmedlemmer til et hotel da de ikke havde visum til Rusland. Derfor kunne passagererne heller ikke forlade hotellet og måtte under hele opholdet være under overvågning. De fik heller ikke adgang til deres bagage og myndighederne indragede deres pas under opholdet. Det skriver aerotime.aero.

Første reservefly blev også aflyst

Dagen efter sendte Air France et Boeing 777-300 fly til Irkutsk (F-GSQB), som skulle flyve passagererne videre til deres destination i Shanghai. Men en ulykke kommer sjældent alene, som man siger, så da flyet skulle starte fra Irkutsk, så frøs flyets hydrauliske system p.g.a. de ekstreme kuldegrader i området.

Efter flere timers ventetid ombord på flyet – natten mellem d. 12. og 13. november, så måtte passagererne igen escorteres til et hotel og Air France måtte opgive at få flyet afsted.

Tredje gang lykkens gang

Herefter måtte flyselskabet sende et tredje fly mod Irkutsk for at få de strandede passagerer videre. D. 13. november 2018 sendte Air France flyet – med registreringsnummer F-GZNE mod Irkutsk og iflg. Flightradar24, så lykkedes det endeligt at få passagererne afsted d. 14. november kl. 09.16 om morgenen.

Screenshot: Flightradar24

Efter en flyvetid på 3 timer og 29 minutter fra Irkutsk til Shanghai, så kunne passagererne endeligt stige af flyet på deres destinationer d. 14. november kl. 12.45 lokal tid.

Screenshot: Flightradar24

November har ikke været Air France mest heldige måned når det gælder Rusland. Den 2. november 2018 måtte en anden Boeing 777-300 returnere til Paris da den ikke fik tilladelse til at flyve igennem russisk luftrum på vej til Ho Chi Minh City fra Paris.

Grunden til at dette fly ikke fik lov at flyve ind i russisk luftrum var en fejl i opdateringen af IATA’s vinterprogram, som skete mellem 31. oktober og 1. november 2018. Umiddelbart efter denne episode fik Air France rettet fejlen.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here