Siden maj har arbejdet med at projektere og konceptualisere planerne for Quality Hotel The Reef været i gang. Nu starter arbejdet med at opgradere og videreudvikle konceptet i Frederikshavn.
Før sommeren blev det offentliggjort, at Strawberry og hotelkæden Quality Hotel skulle overtage driften af The Reef i Frederikshavn. Hotellet ejes af Stena Line og har været i deres portefølje siden 1987. Samtidig blev det annonceret, at hotellet skulle renoveres. Nu begynder arbejdet med at opgradere hotellets fællesområder og badeland.
– Ambitionen er at skabe et endnu mere attraktivt produkt og hæve kvaliteten yderligere. Hotellet har været et populært rejsemål for generationer, og den position skal vi bygge videre på. Vi ser frem til at fortsætte udviklingen af konceptet og sammen med vores gæster og besøgende at skabe uforglemmelige oplevelser i Frederikshavn, siger Jannicka Jingryd, VP for Quality Hotels hos Strawberry.
De næste måneder vil hotellet gennemgå en omfattende opgradering af koncept og produkt med det formål at skabe en endnu bedre oplevelse for hotellets gæster og besøgende. Hotellets reception, fællesområder, konferencefaciliteter og badeland vil blive opgraderet, og et nyt restaurantkoncept vil være på plads sommeren 2025. Hotelværelserne blev renoveret i 2020.
– Vi glæder os over planerne for The Reef. Hotellet har længe været et populært rejsemål for Stena Lines kunder, som rejser mellem Göteborg og Frederikshavn. Med renoveringen er vi overbeviste om, at vi sammen med Strawberry vil bidrage til en endnu stærkere destination og oplevelser for gæster i forskellige målgrupper, siger Christina Bromander, Trade Director Business Region Danmark for Stena Line.
Quality Hotel The Reef har 210 hotelværelser, et badeland med 10 bassiner, konference- og eventlokaler, fitnesscenter, to restauranter og en parkeringskælder.
– Vi står over for nogle spændende måneder, som markerer et nyt kapitel for os. Vores mål er at skabe et samlingspunkt i Frederikshavn, hvor gæster og lokalbefolkning føler sig hjemme og oplever kvalitet i særklasse. I de kommende måneder vil vi gøre vores yderste for at sikre vores gæsters oplevelser, samtidig med at vi realiserer de ambitiøse visioner og dermed løfter Frederikshavn som destination og et særdeles attraktivt rejsemål, siger Marianne Bredevang, hoteldirektør på Quality Hotel The Reef.
Hotellet vil holde åbent i den periode, arbejdet står på, men vandlandet vil være lukket fra den 4. november. Arbejdet forventes færdigt til sommeren 2025.