British Airways indfører nu betydelige ændringer i sit loyalitetsprogram, som træder i kraft den 1. april 2025. Det nuværende Executive Club omdøbes til The British Airways Club. Den største ændring er indførelsen af et forbrugsbaseret system for tildeling af Tier Points, hvor passagerer optjener point baseret på pengeforbrug snarere end fløjne kilometer.

Dette inkluderer nu også ekstraudgifter som sædevalg og bagagegebyrer. Endvidere fjernes kravet om et minimum antal flyvninger for at kvalificere sig til de forskellige tiers, hvilket nu kun afhænger af forbrug. Disse ændringer sigter mod at tilpasse programmet bedre til kundernes udgifter, men har mødt bekymring fra hyppige flyvere, der ser det som mere vanskeligt at opnå og opretholde elite status.
Siden British Airways offentliggjorde disse ændringer, så er de forskellige frequent flyer communities flydt over af sure og frustrerede medlemmer. Ikke mindst fordi det nu bliver betydeligt sværere at opretholde sin status i The British Airways Club.
Her får du en oversigt over ændringerne
Fra den 1. april 2025 indfører British Airways et nyt loyalitetsprogram kaldet The British Airways Club, som bringer store ændringer i, hvordan medlemmer optjener Tier Points:
- Optjening baseret på forbrug: Medlemmer vil tjene 1 Tier Point for hver £1 brugt på flybilletter, inklusive ekstraydelser som sædevalg og ekstra bagage.
- Uendelig optjening med British Airways Holidays: Medlemmer kan optjene ubegrænsede Tier Points baseret på prisen for hele feriepakken.
- Tier Points via kreditkortudgifter (Skandinaviske medlemmer kan ikke fra et BA kreditkort): Medlemmer af BA American Express Premium Plus kan tjene op til 2.500 Tier Points gennem kortforbrug.
- Bæredygtige brændstoffer: Køb af bæredygtige flybrændstoffer kan også generere op til 1.000 Tier Points årligt.
- Nye fordele mellem Tiers: Der introduceres flere fordele og milepæle mellem de forskellige niveauer i programmet, herunder bonus Avios ved specifikke pointtærskler.
Med skiftet til ren omsætningsbaseret optjening af tier points, så vil det unæteligt blive betydeligt sværere for mange at optjene eller opretholde deres status hos British Airways. Samtidigt er skandinaviske medlemmer yderligere begrænset i ikke at kunne optjene tier points via kreditkort da BA ikke har udbudt nogle kreditkort her.
Fremover skal der desuden optjenes endnu flere Tier points end hidtil for at opnå status:
- Bronze: 3.500
- Silver: 7.500
- Gold: 20.000
- Gold Guest List: 65.000 (heraf mindst 52.000 optjent via British Airways-markedsførste flyvninger, tillæg og British Airways Holidays pakker), og 40.000 for at opretholde denne status (med mindst 32.000 optjent via BA)
Alt i alt vil disse ændringer få en negativ indvirkning på muligheden for at optjene status hos British Airways i fremtiden – specielt for kunder, som ikke er bosat i områder, hvor det er muligt at få et BA kreditkort – som f.eks. i Skandinavien. Ja vi vil faktisk gå så langt at konkludere, at hvis du ikke altid flyver på meget dyre billetter, så er disse ændringer ganske katastrofale for dig.
Du kan læse mere om ændringerne hos British Airways på dette link: https://www.britishairways.com/content/en/se/executive-club/faqs/introducing-the-british-airways-club