Større problemer med Dreamlinere end forventet

Dreamliner. Foto: Norwegian

Boeings Dreamliner-fly, som bl.a. Norwegian har bygget deres langruter op omkring er igen ramt af store problemer. Mange fly er for tiden taget ud af drift for at få efterset og repareret motorerne, men omfanget er langt større end hidtil antaget.

Boeings Dreamliner fly har langt fra haft en drømmeintroduktion til markedet. Udover en masse børnesygdomme, så var der problemer med batterierne ombord, som kunne bryde i brand under flyvning. På det seneste har det været flyets Rolls Royce Trent 1000 motorer, som har været ramt af problemer som betyder at mange fly skal til ekstra eftersyn og have motorbytte.

I dette tilfælde har der været tale om at motorer med betegnelsen “Package C”, hvoraf bl.a. Norwegian har en del, skulle til eftersyn. Men nu har Rolls Royce besluttet af udvide disse eftersyn til også at omfatte “Package B” og de seneste Trent “TEN” motorer. Det betyder i praksis at alle Dreamliner fly med Rolls Royce motorer skal indkaldes til eftersyn. Det skriver Flightglobal.

Rolls Royce har ellers tidligere udtalt at problemerne med motorerne ikke var relevante for “Package B” og “TEN”, hvilket nu altså ikke ser ud til at være tilfældet.

Problemerne består i problemer med motorernes kompressorer, som kan opstå over tid. Der er altså ikke nogle umiddelbart sikkerhedsaspekter involveret, men bliver flyene ikke repareret, så kan der udvikle sig problemer på sigt.

Norwegian har udtalt til Nettavisen.no, at de er urolige for sommertrafikken med deres Dreamliner fly.

Norwegian har derfor taget sine forholdsregler og har indlejet fly fra eksterne flyselskaber som kan tage over når Dreamlinerflyene er taget ud af drift. Det gør de for at undgå aflysninger og nogle af de katastrofesomre de tidligere har haft, hvor passagerer har været strandet i dagevis pga. tekniske problemer med Dreamlinerfly.

Det betyder altså også at passagerer hos Norwegian skal forvente en risiko for at produktet ombord på flyet er anderledes end normalt, hvis de skal flyve på langruterne i sommer.

 

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here