Star Alliance onlinebooking af bonusrejser er midlertidigt lukket hos SAS

Foto: Star Alliance

I slutningen af 2018 introducerede SAS den længe ventede mulighed for at booke Star Alliance bonusrejser online. Men introduktionen er ikke gået helt som ventet. Derfor er denne mulighed nu midlertidigt lukket igen. SAS kan ikke sige præcist hvornår det igen bliver muligt at bestille online.

I flere uger er EuroBonus-medlemmer, som ønsker at bestille en bonusrejse med Star Alliance, blevet mødt med en besked om at SAS for tiden opdaterer servicen på hjemmesiden – og mange har allerede spurgt SAS på Facebook om hvornår denne mulighed igen bliver tilgængelig. Dog uden at få et præcist svar.

Bestilling online af Star Alliance bonusrejser er midlertidigt utilgængelig hos SAS.

Vi spurgte SAS om hvornår vi igen kunne forvente, at det var muligt at bestille bonusrejser med Star Alliance på deres hjemmesider.

Troels Karlskov, PR-medarbejder i SAS, siger til FinalCall.travel:

”Vi arbejder lige nu intensivt med en række system- og sikkerhedsopdateringer for at sikre, at det er den bedst mulige løsning, vi kan tilbyde vores kunder. Lige nu kan vi desværre ikke sige, hvornår den er live igen, men der går formentlig ikke lang tid”

Vi blev altså ikke så meget klogere på præcist hvornår denne mulighed igen bliver åbnet. Men at dømme ud fra svaret, så kunne noget tyde på at SAS slider med nogle sikkerhedsaspekter i denne bookingmotor.

På Facebook svarer SAS-kundeservice dog flere, at de forventer at den er åben igen i “starten af februar”.

Så skal du bestille Star Alliance-flyvninger med dine EuroBonus-point er du altså – indtil videre – nødt til at ringe til SAS for at gøre det over telefonen.

Det kan dog være svært at selv finde de ledige afgange når man ikke kan søge på SAS hjemmesiderne. I denne artikel giver vi dig gode råd til hvordan du lettest finder ledige bonuspladser på Star Alliance flyselskaberne.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here