Stærk januar i Sønderborg

Sønderborg Lufthavn har fået en stærk start på 2026. Efter en samlet passagervækst på 11 procent i 2025 fortsatte fremgangen i januar 2026 med en stigning på hele 15 procent sammenlignet med samme måned året før.

De danske lufthavne har haft stor værks i passagertallet for januar:

Billund er ikke med i denne oversigt, da lufthavnens tal er stærkt påvirket af Ryanairs exit sidste år.

Som det fremgår af tallene, har Sønderborg Luthavn også en rigtig fin vækst. I alt benyttede 3.973 passagerer lufthavnen i januar 2026 – svarende til 529 flere passagerer end i januar 2025. Ikke siden 2020 har så mange valgt at bruge lufthavnen som deres hurtige forbindelse til København og – for en del rejsendes vedkommende – videre ud i verden.

Vi er meget tilfredse med, at væksten fortsætter, selvom årets første måneder har været præget af udfordrende vejrforhold. Det giver os god tro på resten af året,” siger Jákup Sverri Kass, direktør i Sønderborg Lufthavn.

Vejret i januar – og indtil videre i februar – har været en udfordring, men det er en topprioritet for os fortsat at servicere både business- og leisure-segmentet, som har brug for en hurtig og effektiv adgang til København og videre ud i Europa.”

Ambitiøs modernisering og regional forankring

Sønderborg Lufthavn er samtidig midt i en omfattende moderniseringsproces. Man er godt i gang med at gennemføre de planlagte investeringer for 212 millioner kroner. I følge pressemeddelelsen vil det styrke luftfarten i Sønderborg, Sønderjylland og det dansk-tyske grænseområde. Ambitionen er klar: at bringe byen og regionen endnu tættere på resten af Danmark og Europa.

Arbejdet omfatter både en fortsat styrkelse af den eksisterende rute og et langsigtet fokus på at etablere nye forbindelser til andre europæiske destinationer. Samtidig har lufthavnen øget indsatsen for at styrke kendskabet til både lufthavnen og regionen.

Det sker blandt andet gennem tæt dialog med erhvervslivet og opsøgende arbejde med henblik på at opbygge stærke relationer til relevante interesse partnere, der på sigt kan være med til at løfte luftfarten og den regionale tilgængelighed.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Sønderborg Lufthavn. Forside foto: Fly fra Alsie Expres i Sønderborg Lufthavn.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here