Spies redder rejsen for 16 snydte fodbold drenge

I de senere dage er de sociale medier bugnet med forargelse og sympati til 16 fodbold drenge fra Hvidovre, der var blevet snydt for 85.000 til en træningslejr i maj i Spanien.

De unge spillere Rosenhøj Boldklubs U19 hold havde af egen lomme betalt de mange penge til den lille internet-baserede rejse-arrangør ”Fodbold og Event”, hvis hjemmeside pludselig forsvandt fra webben – og firmaets ejer gik under jorden. Væk var alle pengene.

Nu har Spies reddet fodbold drengenes sportsrejse – sammen med en del bidrag, som Rosenhøj Boldklub har modtaget via Facebook.

spies-la-manga-hjælp-5Drengene drager afsted til det kendte sportscenter La Manga Club i Spanien i dagene fra den 11. til den 15. maj for at komme i endnu bedre form under varmere himmelstrøg.

Mange medier har dækket fodbold-drengenes dårlige erfaringer med den useriøse rejse-arrangør, og Spies benytter lejligheden til at advare om, at man skal passe godt på, hvor man køber sine rejser.

”Internet vrimler med rejse udbydere, der ikke alle er lige seriøse. Fodbold drengenes oplevelser skader desværre hele rejsebranchens image og troværdighed. Også den seriøse del,” forklarer marketingchef Eva Lundgren fra Spies.

Hun anbefaler, at man først og fremmest går efter, at udbyderen er medlem af Rejsegarantifonden. Så er ens penge sikret ved f.eks. en konkurs, hvis man har købt både transport og hotel.

Desuden er det en god idé at undersøge, hvilke oplevelser andre har haft med den rejse-arrangør, man gerne vil bruge. Og tjekke om arrangøren overhovedet har nogen erfaring med den type rejser – i dette tilfælde trænings-ophold i udlandet.

La Manga Club, hvor Hvidovre drengene nu skal rejse til, et et moderne sports resort i spanske Murcia. Centret fylder tre gange så meget som hele Monaco

La Manga bruges bl.a. af professionelle fodboldklubber til træningslejre. Ud over fodbold tilbyder centret en lang række andre sportsgrene som f.eks. tennis, cykling og vandsport.

 

Denne artikel er fra vores søsterside, Trendsandtravel.dk – der dagligt skriver om rejser, trends og gadgets.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here