Den varslede påskestrejke i spanske lufthavne blev alligevel ikke gennemført i går. Men stort set alle spanske lufthavne står formentlig til at blive strejkeramt i løbet af påsken.
Rejsende til Spanien fik en god overraskelse i går. For fagforeningerne, der står for ground handling i lufthavnene, aflyste de varslede strejker. Men de kommer måske senere i påskeferien. For lønforhandlingerne er brudt sammen – og det kommer påsketuristerne nok til at mærke.
To store selskaber står for groundhandling i stort set alle spanske lufthavne: Groundforce og Menzies. I onsdags brød selskabernes lønforhandlingerne med fagforeninger sammen. Derfor varslede fagforeningerne strejke allerede om fredagen, den første store rejsedag i påskeferien. Men af ukendte årsager blev gårsdagens strejker aflyst.
Vores råd er derfor: Du skal være forberedt på, at din flyrejse til og fra Spanien måske bliver forsinket. Vær ekstra opmærksom på at pakke medicin, lidt underholdning til børnene og ekstra skiftetøj i håndbagagen. Hvis aflyste fly betyder, at du ikke kan nå at komme hjem til første arbejdsdag efter ferien, så er Djøfs vejledning til medlemmerne meget klar. Læs den her.
Påskestrejke hos Groundforce
Fagforeningen har varslet strejke hos Groundforce hver mandag, onsdag og fredag, fra kl. 5.00 til 7.00, 11.00 til 17.00 og 22.00 til midnat. Det forventes, at strejken begynder mandag den 30. marts. Følgende lufthavne er berørt:
- Barcelona
- Madrid
- Alicante
- Valencia
- Palma de Mallorca
- Ibiza
- Málaga
- Las Palmas
- Tenerife
- Lanzarote
- Fuerteventura
- Bilbao
Påskestrejke hos Menzies
Som det ser ud nu, holder fagforeningerne sig til de planlagte strejkedatoer den 2., 3., 4., 5. og 6. april. Strejken er er varslet til 24 timer i døgnet. Det betyder, at den vil vare uafbrudt fra den 2. til den 6. april. Følgende lufthavne er berørt:
- Barcelona
- Palma de Mallorca
- Málaga
- Alicante
- Gran Canaria
- Tenerife Syd
- Tenerife Nord
Bliver strejkerne alligevel ikke til noget?
Det kan være svært at planlægge påskeferien til Spanien. Dels kan vi blive ramt af strejker – men måske bliver strejkerne alligevel aflyst? Vi kan derfor kun opfordre til at du forbereder dig på at være fleksibel. Og så er det naturligvis vigtigt, at flyselskabet og rejsearrangøren har dit telefonnummer og e-mail adresse, så de altid kan komme i kontakt med dig.
Kilde: Costa Nachrichten.








