SAS virksomhedskunder har lige modtaget en sommer hilsen fra Ed Fotheringham, Vice President for Global Sales. I en knap 3 minutter lang video præsenteres de vigtigste nyheder.
De vigtigste nyheder til virksomhedskunderne opsummeres i en video, hvor Ed Fotheringham (Vice President for Global Sales) kort fortæller om alle de gode tiltag i SAS. Her giver jeg et overblik over alle nyhederne samt baggrundsinformation. Så er du godt rustet, hvis I kommer til at diskutere SAS i frokostpausen.
Du kan se videoen her:
Den første nyhed, der nævnes i videoen er Business Class på de europæiske ruter. Dette har vi skrevet mere om i disse artikler:
- Sådan bliver Business Class på de europæiske ruter.
- Det koster billetterne på SAS Business Class.
- Du kan få billige bonus billetter på SAS Business Class.
Det hurtige internet, der bliver installeret på alle fly over de næste 2 år nævnes også. Det skrev vi om i denne artikel. Dette skulle efter sigende ligge næsthøjest på passagerernes ønskeliste.
Passagererne værdsætte fly til tiden. De seneste to måneder har SAS haft førstepladsen i hele verden. De fine resultater er opnået både i april og maj.
Naturligvis nævnes samarbejdet mellem SAS og Scandic også i videoen. Dette samarbejde blev varslet i efteråret 2024 og for knap 2 måneder siden kunne medlemmerne af loyalitetsprogrammerne EuroBonus og Scandic Friends matche status mellem programmerne. Så selv om du aldrig har boet på et Scandic hotel, kan du med et diamantkort i EuroBonus få det næsthøjeste niveau i Scandic Friends.
Artiklen er inspireret af en e-mail til SAS’ virksomhedskunder