Sølvbryllup i Aarhus Airport

Ryanair satte for første gang landingshjulene i Aarhus Airport for 25 år siden. Indtil i dag har lavprisselskabet fløjet over 3 millioner passagerer mellem Aarhus og destinationer i hele Europa.

London Stansted stod der på afgangstavlen tilbage i 1999. Den 4. november lettede Ryanair for første gang fra Aarhus Airport. Sidenhen er der gået millioner af Ryanairrejsende gennem lufthavnsterminalen i Aarhus. London-ruten er blevet en Aarhusklassiker. Ruten tiltrækker både business- og ferierejsende fra hele Aarhusregionen og det nordlige Jylland.

Ryanair er størst i Aarhus

Ryanair er i dag det største internationale flyselskab målt i passagerer i Aarhus Airport. Lavprisselskabet har gennem årene tilført flere nye sæson- og helårsruter. Det er ruter, som folk fra hele Jylland har taget til sig og som gavner den regionale samfundsøkonomi.

Flyruter går begge veje. Østjyderne holder af at rejse ud, men vi må ikke overse værdien af den indgående trafik til vores område. Den er afgørende for turismebranchen, forretningsrejsende, udenlandske arbejdstagere og vidensressourcer, der er med at holde Aarhusområdets økonomi i gang og sikre arbejdspladser, omsætning og vækst. Vi er glade for, at Ryanair igennem 25 år har forbundet Østjylland med omverdenen“, siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Ryanairs ruter gavner det Østjyske erhvervsliv

Ryanair er en vigtig spiller i den luftbårne europæiske infrastruktur, Selskabets aktiviteter har stor økonomiske betydning, som vægter højt på den socioøkonomiske og demografiske dagsorden.

En frisk rapport fra ACI Europe (Airports Council International) afdækker de økonomiske og sociale konsekvenser af Europas lufthavne. Rapporten er baseret på analyser fra SEO Amsterdam Economics. Tallene viser, at lufttrafikken genererer millioner af jobs. Desuden bidrager luftfarten med 5 procent af det samlede europæiske BNP. Heri er medregnet luftfartens effekt på turisme sektoren.

Ryanair er en vigtig samarbejdspartner for Aarhus Airport, som vi har en stærk og langvarig relation med. Selskabet har en utrolig god næse for, hvilke ruter der matcher efterspørgslen i Østjylland – godt hjulpet af vores databaserede dialog. Ryanair har opbygget et meget stærkt brand, hvor de rejsende nyder godt af spændende destinationer, punktlighed og høj driftssikkerhed til en rigtig god pris. Siden 2019 har vi fordoblet vores antal af internationale rejsende på flyvninger opereret af Ryanair, så de spiller dermed også en stor rolle i lufthavnens fremtidige udvikling”, fortsætter Lotta Sandsgaard.

Ryanair tilbyder udover London Stansted en stribe unikke destinationer med direkte fly fra Aarhus, herunder til den kroatiske perle Zadar, den populære græske ø Korfu og Faro i det portugisiske ferieområde Algarve.

Dertil flyver Ryanair til Palma de Mallorca, og Malaga. Disse spanske ruter er netop udvidet med flere afgange til glæde for solnydere, ferieboligejere og ikke mindst golfspillere. Endelig flyver Ryanair hele året til Riga og i sommerprogrammet til Gdansk. Ryanairs ruter opereres både af deres egne velkendte fly i blå og gule farver. Desuden flyver Lauda og Buzz på nogle af ruterne ud af Aarhus for Ryanair.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here