Slut med vigtig fordel til status medlemmer hos Club Carlson

Et af de mere populære loyalitetsprogrammer på hotelmarkedet i Skandiavien er Club Carlson, der er det bonbusprogram, som hoteller som Radisson BLU, Park Inn, Park Plaza m.fl. benytter. Nu fjerner de en af de bedste fordele for deres statusmedlemmer.

Har du Guld- eller Concierge status hos Club Carlson, så har du i flere år kunnet benytte dig af deres 2-for-1 eller 4-for-2 tilbud i weekenderne. Det har betydet, at du har kunnet overnatte dobbelt så mange nætter, som du betaler for. En meget væsentlig fordel for hotelkædens bedste kunder, som har givet gode muligheder for at bestille billige weekendophold med familien.

Men Club Carlson har nu – i al stilhed – fjernet denne fordel og det er altså ikke længere muligt at bestille disse attraktive priser.

At denne fordel nu er fjernet i al stilhed har også fået en del af Club Carlsons kunder til at klage på deres Facebook-profil. Mest af alt går kritikken på at der ikke er givet nogen varsel på fjernelsen af dette gode tilbud.

Flere kunder klager til CLub Carlson over at denne fordel blev fjernet helt uden varsel.
Flere kunder klager til CLub Carlson over at denne fordel blev fjernet helt uden varsel.

Club Carlson selv forsøger at bortforklare beslutningen med, at der ikke har været tale om en officiel gode, men blot en “promotion” som nu er udløbet. Desuden skriver de at denne fordel ikke blev brugt nok af kunderne. Sidstnævnte passer dog ikke specielt godt med at se mange har reageret på at den nu er fjernet.

Hvis man kigger på den side, hvor fordelene ved at have Guld-status, beskrives for hotelkædens aktionærer, så er dette tilbud dog også listet som en af fordelene ved netop guld-kortet.

Skærmbillede 2017-01-31 kl. 09.37.37Her står der tydeligt at det er en fordel for statusmedlemmer – og det er ikke nævnt at det skulle være en midlertidig promotion.

At bonusprogrammer ændrer i fordele er ikke noget nyt – og dette tilbud har da også været et af de bedre i branchen. Det som kan undre er dog, at man fjerner denne fordel – helt uden at give nogen varsel eller besked. Mon ikke det primært er måden det er sket på – fremfor at der sker devalueringer i programmet, som kunderne nu klager over.

Som Guld-medlem hos Club Carlson har du fremover følgende fordele:

  • Opgradering til bedre værelse ved check-in (afhængig af tilgængelighed)
  • 35% ekstra bonuspoint
  • Tidlig check-in eller sen check-out (afhængig af tilgængelighed)
  • Velkomstgave på værelset

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here