Slut på gratis sædevalg ved check-in med Norwegian

Foto: Cato Lien

Norwegian har nu lavet en ændring i deres check-in system, som kommer til at gå ud over mange passagerer med de billigste billetter. Tidligere kunne man vælge sæde gratis på check-in automaterne, men det er nu slut.

Fra mandag d. 15. januar 2018 havde passagerer hos Norwegian ikke længere muligheden for at vælge et bestemt sæde ved check-in, hvis de har lowfare billetter og ikke har betalt for sædevalg på forhånd. Hvis du ønsker at vælge et bestemt sæde ved check-in, så må du betale for det. Prisen er hele 250 kroner pr. sæde.

Når du checket ind online, så vil du få tildelt et sæde automatisk, men du kan ikke længere ændre på det i og med at du er checket ind. Det er kun check-in-skranken, som kan hjælpe dig med at ændre det. Og så bliver det mod betaling. Lowfare+, Flex, Premium og PremiumFlex kan bestille sæde på forhånd uden gebyr.

Flere af Norwegians passasjerer har reageret med opslag på selskabets Facebook-side. Herunder en som spørger:

Hei Norwegian.
Hva er bakgrunnen for at dere nå har fjernet muligheten for gratis setevalg på innsjekkingsautomaten på flyplassen – og istedet krever 250 kr på flyplassen for setevalg hvis man ikke har forhåndsreservert?
Bare nysgjerrig

Her er svaret fra Norwegian, som forøvrig kom på dansk:

Dette er ændret da vi tror på kun at opkræve betaling for de ting, du faktisk ønsker og derfor er denne ændring blevet foretaget. Hvis det ikke har nogen betydning for dig hvor du skal sidde henne vil dette fortsat være gratis.

Norwegian ny tiltag er uden tvivl en yderligere måde for at presse kunderne til at betale mere for billetterne. Vi har tidligere skrevet en del om “Kapløbet mod bunden”, hvor flyselskaberne prøver at skrabe produkterne mest muligt for at fremstå med de billigst mulige priser. Men når alt kommer til ale, så er det sjældent at den pris du finder også er den du ender med at betale.

Det er medvirkende til at gøre priserne på flybilletter mere uoverskuelige for passagererne og vi kan frygte at det ikke er det sidste tiltag vi vil se på den front. Hvad bliver det næste?

Betaling for håndbagage, som vi ser hos f.eks. WOW air, Wizz Air og visse amerikanske ultralavprisselskaber?

Har du hørt vores podcast om hvad de nye “Light” flybilletter betyder for passagererne? Hvis ikke så lyt med her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here