Slut med gratis sædevalg på flere SAS langruter

Flyene er tomme for tiden. Foto: SAS

Vi ser stadig flere og flere netværkselskaber, som skærer ned på de inkluderede services i flybilletterne. Senest har vi set SAS fjerne den gratis bagage for Sølv-, Guld-, og Diamondmedlemmer i EuroBonus på Go Light billetter og nu sker der endnu en forringelse på visse langruter.

Fra 1. marts 2018 er det nemlig slut med at kunne vælge sæde gratis, hvis du flyver på SAS Go til Hong Kong eller Shanghai.

Hidtil det det været muligt for alle – uanset status – at vælge blandt et begrænset udvalg af sæder bagerst i flyet, men fra starten af marts er det altså slut på de to ovennævnte destinationer.

Det vil stadig være muligt at vælge sæde når online check-in åbner 22 timer før afrejse – uden at betale. Ønsker man at reservere sæder ved bestilling skal der fremover betales et gebyr.

Det vil dog stadig være muligt for Guld-, Diamond- og Pandionmedlemmer i EuroBonus at vælge sæde ved bestilling. Både for sig selv og øvrige passagerer på samme booking.

Passagerer med bekræftet babycot og visse passegerer med specielle behov vil ligeledes kunne på tildelt sæde ved bestilling uden gebyr.

Med ændringen på disse to ruter må vi antage at der er tale om en test, som SAS gennemfører – og som vi også kan forvente blive rullet ud på andre ruter i fremtiden. Men i første omgang gælder de nye regler altså kun på disse to ruter, mens det stadig er muligt at vælge sæde ved bestilling på de øvrige langruter.

På Plus og Business er det stadig muligt at vælge sæde ved bestilling.

Priserne for at forhåndsreservere sæde på SAS langruterne er:

Extra leg room 399 DKK, 499 NOK, 499 SEK, 55 EUR and USD 59 per seat and segment
Preferred seat 299 DKK, 359 NOK, 359 SEK, 38 EUR and USD 40 per seat and segment
Window/Aisle 199 DKK, 259 NOK, 259 SEK, 28 EUR and USD 29 per seat and segment
Middle seat 89 DKK, 99 NOK, 99 SEK, 11 EUR and USD 12 per seat and segment

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here