Slut med en af de bedste rejseapp’s på markedet

Flyselskabernes egne onlineservices har ofte meget tilbage at ønske sig når man er frequent travelers. Derfor er app’en MyFlights også en uundværlig følgesvend når man rejser meget. Det er ikke sjældent at denne app hjælper med at opdage flyændringer, sædeændringer og meget andet – længe før flyselskaberne giver besked. Hvis de da overhovedet fortæller dig det. Men nu er det desværre snart slut.

Det var en virkelig trist meddelelse at læse på MyFlights App’s Facebook side igår, at de desværre bliver nødt til at lukke app’en ned fra udgangen af året. En af de allerbedste rejseapp’s som findes bliver nu en del af historien. Og det kan vi takke flyselskaberne og bookingsystemerne for.

MyFlights App oplyser selv at det er grundet deres aftale med bookingsystemet Amadeus, som udløber og at de ikke i fremtiden kan få adgang til den data de behøver for at drive app’en.

Dette skriver de på deres Facebook side:

Desværre er der ikke meget at gøre når flyselskaberne og bookingsysterne ikke vil spille med og bakke op omkring services der rent faktisk hjælper passagererne.

Ifølge en mail vi har modtaget fra MyFlights app, så skriver de følgende:

“New security procedures require approval from the booking agent before a booking can be accessed by a third party. As such, MyFlights would need a separate agreement with each and every airline or travel agent that a MyFlights user might book with in order to access their booking information. However we don’t have the resource to establish and manage many thousands of separate relationships.”

Altså er det nye sikkerhedsforantaltninger, som gør at MyFligths i fremtiden skulle have en aftale med hver enkelt flyselskab og rejseagent i hele verden for at kunne få adgang til de bookinger, som kunden selv taster ind i systemet. I praksis noget som er helt umuligt.

MyFlights App har længe været en uundværlig hjælper når det drejer sig om at overvåge sine bookinger, men flere flyselskaber og bookingsystemer har også hidtil forsøgt at forhindre dem i at få adgang til alle bookinger. Derfor har den længe kun fungeret med Amadeus, som nu altså også sætter den endelige kæp i hjulet for denne fremragende app.

Hvor er det synd, ærgerligt og ikke mindst irriterende at både flyselskaber og bookingsystemer forsøger at kæmpe imod gode og forbrugervenlige services, som rent faktisk hjælper passagererne. Specielt når deres egne systemer ofte er så mangelfulde og at man ofte ikke får denne information fra flyselskaberne.

Ændringer af forudvalgt sæde, flytype, afgangstider m.v. har MyFlights trofast holdt øje med for passagererne. Mange af disse ændringer er aldrig kommet automatisk fra flyselskaberne – og jeg har ikke tal på antallet af gange, hvor MyFlights Appen har reddet mig fra et midtersæde når flyselskaber ændrer flytype og dermed også flytter rundt på passagererne. Ikke i et eneste tilfælde har flyselskabet selv sendt en mail om at de har gjort det, men appen har til gengæld sendt mig en besked ganske kort tid efter det er sket.

Risikoen for at ende i et sæde man ikke ønsker bliver helt sikkert større i fremtiden når man ikke længere kan benytte denne app. Og jeg kan ikke lade være med at være lidt bitter på de flyselskaber, som hidtil har lukket deres adgang til sådanne systemer. Men den største kritik skal lyde til Amadeus, som nu lukker for adgangen til vel nok den bedste og mest uundværlige rejseapp på markedet.

R.I.P MyFlights App – du har været en tro følgesvend og du vil blive savnet.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here