Skal du flyve eller sove for din måltidskasse-bonus?

Nu kan du vælge, om din bonus på et abonnement på "Retnemt måltidskasser" skal gå ind på din EuroBonus konto eller give en gratis overnatning på et Scandic hotel. Tegningen er genereret med ChatGPT

Når du tegner et nyt abonnement på måltidskasser hos Retnemt får du en bonus. Det kan enten være 10.000 EuroBonus point eller en gratis overnatning på et Scandic hotel. Eller en velkomstrabat. Hvad skal du vælge?

Vi har tidligere fortalt om samarbejdet mellem Retnemt måltidskasser og SAS EuroBonus. Nye abonnenten af måltidskasserne kunne få 10.000 Eurobonus point. Det tilbud kører igen – og helt indtil udgangen af december i år. Du kan bestille dit abonnement her.

Den billigste måltidskasse har mad til 2 dage til to personer. Den koster 410 kroner. Det betyder med andre ord, at du mindst skal betale 1.640 kroner for at få de 10.000 bonuspoint.

Den billigste måltidskasse har mad til 2 dage til to personer.

Du altid kan købe point til en stykpris på omkring 13,5 øre EuroBonus shoppen. Så hvis du går efter at få point på kontoen, må du vurdere, om du helst vil købe pointene eller købe “pakken” med point og måltidskasser til en merprisen.

Men nu har Retnemt også lavet en aftale med Scandic hotellerne. Nye abonnenter kan få en gratis overnatning på et Scandic hotel. Det er et krav, at de nye kunder også er medlem af hotelkædens loyalitetsprogram Scandic Friends.

Så hvad skal du vælge?

Fælles for begge tilbud er, at du skal modtage mindst 4 måltidskasser, før du kan modtage velkomstgaven. EuroBonus medlemmer kan derudover få 250 for hver måltidskasse efter de første 4 leveringer.

Du kan altid veksle dine 10.000 EuroBonus point til 20.000 point i Scandic Friends. Men det kan være svært at finde bonusovernatninger til den pris. De fleste hoteller i København koster 35.000 – 45.000 Scandic point. Det betyder med andre ord, at det bedre kan betale sig at få den gratis overnatning på et Scandic hotel. Det fremgår dog ikke af tilbuddet, om den gratis overnatning kan bruges på alle hoteller – eller de dyreste hoteller ikke er omfattet.

Hvis du har SAS EuroBonus Premium Mastercard, så kan det være en fordel at få de 10.000 bonus point, som kan bringe dig op på et højere fly-premium niveau. Og dermed give dig billigere bonusbilletter på Economy premium og Business Class.

Tilbuddet er ikke gratis

Men som altid: Det er ikke gratis at benytte disse tilbud. For nye abonnenter kan altid få en velkomst rabat hos Retnemt. Nedenfor vises nogle af de mulige velkomsttilbud.

Forskellige velkomsttilbud hos Retnemt.

Så du skal naturligvis altid vurdere, om det er bedre at gå efter de “rene” velkomsttilbud, hvor du får en kontant rabat – eller du hellere vil modtage EuroBonus point (eller en gratis overnatning på et Scandic hotel).

Endelig skal det nævnes, at Retnemt også har en kundeklub, hvor medlemmerne kan få rabatter på fremtidige leveringer. Desværre er den detaljerede beskrivelse af fordelene kun tilgængelig for kunderne. Derfor kan vi ikke sammenligne kundeklubbens fordele med de 250 EuroBonus point, du kan få på fremtidige leveringer.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here