SAS tester i dag verdens første A320-fly med StarLink installeret. Vi har snakket med Aron Backstöm, Vice President Product & Loyalty i SAS.
Gratis for alle EuroBonus-medlemmer
Alle EuroBonus-medlemmer vil drage fordel af gratis wifi. Allerede fra midten af februar vil wifi være gratis hos SAS for alle passagerer, der er medlem af EuroBonus. Dette skyldes, at SAS ønsker, at alle passagerer skal være medlem af EuroBonus. På StarLink-flyvninger vil hvert EuroBonus medlem kunne tilslutte op til 3 enheder. Det skyldes at SAS ønsker at tillade én person at have både sin telefon og pc tilsluttet.
Disse fly får StarLink
SAS har en flåde bestående af mange forskellige flytyper. StarLink bliver installeret på disse fly: A320neo, Embraer E195, Embraer E195 E2 (hvoraf SAS har bestilt 45 + option på yderligere 10 fly) samt langdistanceflåden bestående af A330-300, A350-900 og A321neo.
Der bliver hverken installeret wifi på Cityjets CRJ900 og CRJ1000-fly eller på ATR72-flåden.
Teams-møder kan holdes i luften
Efter de tests, vi har udført, ser det ud til, at det ikke vil være et problem at holde videomøder på det nye netværk. Ifølge Aron Backström vil det heller ikke blive blokeret, men besætningen vil sørge for, at man ikke forstyrrer andre passagerer med mødet. Så mute-knappen skal sandsynligvis forblive tændt. Dette gælder også for tale- og videoopkald, hvor man vil blive bedt om ikke at tale på en måde, der forstyrrer medpassagerer.
Vi gætter dog på, at de fleste rejsende ikke vil dele forretningshemmeligheder med andre passagerer på flyet. Så mon ikke de fleste forretningsmøder lægges på et kontor i lufthavnen eller på hotellet?
Speedtest
Vores test af hastigheden med Ookla viser en downloadhastighed på 302 Mbps og en uploadhastighed på 32,5 Mbps. Det er en pæn forbedring fra de to flyvninger vi tog tidligere i dag, hvor resultaterne var 92 og 93,7 Mbps i download, og 0,38 og 0,26 Mbps. Ping var 639 og 648 ms på det gamle system, mens vi med Starlink registrerede 39 ms.








