Singapore Airlines vil bruge Airbus A350-900 som regionalfly

Singapore Airlines A350-900. Foto: Singapore Airlines

Vi har tidligere skrevet om at Singapore Airlines har bestilt totalt 43 nye Boeing 787-10 Dreamlinere til brug på mellemdistancerne eller regionale ruter. Det er tydeligt at dette ikke er nok for nu præsenterer flyselskabet planerne for at indsætte Airbus A350-900 på regionale ruter – med samme typer sæder som i Dreamlineren.

Det er ikke småtterier, som Singapore Airlines har bestilt hos Airbus. Hele 67 fly af typen Airbus A350-900 har de bestilt i tre forskellige konfigurationer.

  • Longhaul konfiguration med Business Class, Premium Economy Class og Economy Class. Foreløbigt har selskabet modtaget 21 fly med denne konfiguration.
  • Ultra Longhaul som skal bruges på de aller længste ruter, som for eksempel den direkte rute mellem Singapore og New York. Der er bestilt 7 fly af denne type, som alle skal leveres i efteråret. Denne konfiguration består kun af Business Class og Premium Economy Class.
  • Mediumhaul konfiguration med 40 sæder i Business Class og 263 sæder i Economy Class.

I de nedenstående tests kan du se mere fra flykabinerne på både lonhaul og regional.

Læs også: Test af Singapore Airlines Airbus A350-900 Stockholm – Singapore
Læs også: Test af Singapore Airlines Boeing 787-10 Singapore – Perth

Airbus A350-900 i regionaludgaven vil få sin debut den 17. december på ruten fra Singapore til Adelaide. Denne rute betjenes af en Airbus A330-300 i dag også den med regionale sæder. Denne rute har en flyvetid på hele 6 timer og 50 minutter og det synes vi er vel langt til at kalde den regional. Sydney og Melbourne er max en time længere i luften og de ruter betjenes af langrutemaskiner. Men med tanke på den nye Business Class kabine, som selskabet får på denne flytype så er det en stor forbedring fra Airbus A330-300 maskinerne med 2-2-2 seating.

En anden ting som undrer os er at regionalkonfigurationen hos Singapore Airlines ikke indeholder en Premium Economy Class kabine. Alle deres langdistansefly har dette, så det vil sige at dem som flyver ind fra for eksempel Europa og skal videre i Asien eller Australien må fortsætte rejsen på Economy Class. Det vil nok skuffe en del.

Singapore Airlines nye regionale Business Class sæde
Det er Recaro som har leveret de nye sæder i Economy Class til de nye regionalkabiner. Underholdningsystemet er ad den aller nyeste type og flyet vil også være utstyret med højhastigheds wifi.
Economy Class kabinen ombord.

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here