Singapore Airlines nedlægger ruten fra Stockholm

Singapore Airlines får vandsalut inden første afgang fra Stockholm til Singapore med deres Airbus A350. Foto: Flemming Poulsen

I sidste uge kunne vi fortælle om drastiske reduktioner i antallet af ansatte hos Singapore Airlines, som følge af Corona-krisen og reduceret efterspørgsel efter flyrejser. Nu bekræfter Singapore Airlines overfor FinalCall.travel, at ruten mellem Stockholm og Singapore bliver nedlagt. Dermed bliver København selskabets eneste tilbageværende destination i Skandinavien.

Ruten mellem Stockholm og Singapore, som åbnede i maj 2017, blev suspenderet da Corona-krisen satte ind og nu ligger det altså klart, at ruten ikke vender tilbage igen. Singapore Airlines forudser, at efterspørgslen på flybilletter ikke vil vende tilbage til 2019-niveau før i 2024 og skal selskabet overleve, så må omkostninger skæres væk.

Med nedlæggelsen af ruten, så opsiger flyselskabet også ansatte, som har håndteret denne afgang fra Stockholm. I følge Singapore Airlines nordiske salgs- og kommunikationschef, Allan Hoffery, så vurderes nu hvordan resten af deres nordiske organisation kan blive slanket, som en del af de tiltag selskabet skal lave.

Læs også: Anmeldelse af Singapore Airlines fra Stockholm

For tiden flyver Singapore Airlines to ugentlige afgange fra København. En med passagerer og en som et rent cargo-fly. Det medfører også at selskabets ansatte i København har betydeligt færre arbejdsopgaver og behovet for arbejdskraft er reduceret. Singapore Airlines frygter, at det kam tage lang tid før der igen bliver efterspørgsel efter flere ugentlige afgange. Før krisen blev en realitet, så øgede Singapore Airlines til daglige afgange på ruten mellem København og Singapore.

Mindst to andre ruter vil blive nedlagt

Singapore Airlines har også meddelt at deres ruter fra Singapore til Canberra og Wellington skal nedlægges. I lighed med Stockholm-ruten (som gik via Moskva), så var ruterne til Canberra og Wellington trekantsruter. Mens ruten til Canberra gik via Sydney, så gik Wellington-ruten via Melbourne i Australien. Det oplyses, at det stadig vil være muligt at købe billetter med Singapore Airlines til disse destinationer i fremtiden da selskabet har codeshareaftale med både Air New Zealand og Virgin Australia.

Bortset fra dette er det ikke kendt hvilke andre ruter, som vil blive berørt, men det er ganske givet at en række af selskabets ruter vil fortsætte med at blive fløjet med at meget begrænset antal afgange i forhold til tidligere. Vi forventer dog at flere af selskabets ruter kan blive nedlagt – ihvertfald frem til efterspørgslen har normaliseret sig mere igen.

 

Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyheder

Husk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here